Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun et spørgsmål om tid: Den Hvide Haj vil komme til Danmark

Af Michael Qureshi

Vi har efterhånden set lidt af hvert her på Fyn.

I Svendborg har de en delfin, der boltrer sig på livet løs. Der er også observeret en spækhugger i ny og næ ved Fyn.

Den næste gæst i danske farvande kan dog være en knap så hyggelig gæst.

Eksperter forudser nemlig, at det kun er et spørgsmål om tid, før Den Hvide Haj gæster danske farvande.

Den store blåfinnede tun har også fundet vej til dansk farvand, og det kombineret med sæler, højt saltindhold i vandet og ikke mindst stigende havtemperaturer kan sagtens friste nye gæster.

Vil skubbe hvidhajen længere nordpå

Det er nemlig tæt på optimale forhold for et af havets vildeste dyr. Nemlig Den Hvide Haj. Den er flere gange de seneste år spottet ved England.

“Det er sikkert, at den kommer, men det er usikkert, hvornår den kommer,” fortæller marinebiolog og akvariechef ved Biologisk Institut på Københavns Universitet til Ekstra Bladet.

“Hvidhajen kan bedst lide en temperatur på 12-17 grader, så klimaforandringerne vil med tiden skubbe hvidhajen længere nordpå,” fortsætter han.

En strejfer er absolut sandsynligt.

TV 2 har tidligere talt med Lars Skou Olsen, der er teknisk chef ved Den Blå Planet i København.

En strejfer er sandsynlig

Han slår fast, at han ikke tror på, at Den Hvide Haj lige nu og her søger direkte mod Danmark – men en strejfer eller to er absolut sandsynligt med de nuværende forhold.

“Det kan sende nogle afsted på en strejftur et sted, hvor de ikke har været før.

Og det er så dér, at der måske kan være en mulighed for, at de kommer ud af Middelhavet, ind i Den Engelske Kanal og bliver fanget af Jyllandsstrømmen langs den jyske kyst. Og siden følger føden den vej ned,” siger Lars Skou Olsen.

Del artikel

Andre læser også