Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvid jul i fare: Danmarks mest populære juleøl er tæt på udsolgt

Af Christina Frederiksen

Det må bare ikke ske.

Prognosen om en hvid jul lider endnu et slag.

Carlsberg Danmark kan nemlig fortælle, at den populære snebajer er tæt på at være udsolgt og lageret i Fredericia er snart tomt for Tuborg Julebryg.

”Når vi kigger på vores nuværende salg til detailhandlen og barer og restauranter, bliver det vanskeligere at få fat i en Tuborg Julebryg, jo tættere vi kommer på jul.

Og da vi ikke når at brygge mere, skal man huske at tage en sixpack med på vejen, når man køber de sidste julegaver, hvis man altså skal have en kold Tuborg Julebryg til julefrokosten,” siger Julie Thygesen Pedersen, brand manager for Tuborg. 

Carlsbergs bryggeri i Fredericia har brygget 1.770.500 liter Tuborg Julebryg til den populære sixpack og har kun 3% tilbage. 

”Salget af juleøl og er gået rigtigt godt i år. Vi prøver at ramme markedet hvert år, så vi hverken får for mange eller for få. I år er vi hurtigt gået udsolgt på 18-pack dåser og 50 cl. dåserne, men der er stadig lidt sixpacks tilbage,” siger Julie Thygesen Pedersen. 

I grænsehandlen forventer man også at være helt udsolgt omkring jul. 

Ikke mere fadøl

På landets barer og cafeer har danskerne også drukket godt med juleøl. Lageret for fadøl er næsten tomt, og bryggeriet forventer at gå helt udsolgt før jul. 

”Vi kan godt mærke, at denne december har været uden corona-restriktioner. Vi har igen kunnet mødes med venner og bekendte på barer og i nattelivet, og det kan vi også se på tallene. Der vil stadig være barer, hvor man kan bestille en Julebryg på fadøl, men vi kan ikke leverer flere fustager til dem,” siger Julie Thygesen Pedersen.

Selvom bryggeriet er ved at løbe tør, skal man dog ikke gå i julepanik endnu.

Det er nemlig stadig muligt at finde Tuborg julebryg i butikkerne. Når Carlsberg melder udsolgt, er det en forvarsel om, at det snart er slut, da butikker og barer ikke kan bestille mere, da Carlsbergs lagre er tæt på tomme. 

”Man kan heldigvis stadig finde en julebryg, men vi vil gerne forberede vores kunder på scenariet, så de ikke går skuffet ud af butikken.

Vi har ikke produceret mindre juleøl, end vi plejer, men folk har bare været ekstraglade for juleøl i år, og det er vi selvfølgelig glade for,” siger Julie Thygesen Pedersen.

Del artikel

Andre læser også