Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt for sine kager: Hyggelig café byder på kaffe og kage ad libitum

Af Michael Qureshi

Vi er nået ind i sidste halvdel af januar.

Og de fleste har nok allerede droppet januarkuren. Nu er det tid til for alvor at komme i form. Her taler vi selvfølgelig om god kageform.

For vi elsker jo hyggelige stunder med kaffe og kage. Så hvad kunne være bedre end en søndag formiddag med kaffe og kage ad libitum på en af Odenses mest hyggelige caféer.

Måske har du endda aldrig besøgt Mr. Torp i Vintapperstræde? Den lille hyggelige café åbnede i slutningen af 2017, og har især gjort meget ud af at kreere lækre kager, søde sager og god kaffe.

129 kr. for kage og kaffe ad libitum

Nu afholder Mr. Torp årets første store kagebord. Det sker søndag d. 3. februar, hvor du for 129 kr. spiser alt det kage, du kan drømme om.

Michael Torp, der står bag Mr. Torp, er uddannet slagter, har været kokkeelev på Sortebro Kro og kom senest fra en stilling som delikatesseleder i Bilka.

Den nye status som caféejer var en mangeårig drøm, der går i opfyldelse:

“Jeg har altid drømt om at skabe mit eget sted, og lige siden jeg gik i lære som slagter, har det været et mål for mig. Jeg er typen, der elsker nye udfordringer.

Efter min slagtertid kom jeg i lære som kok, men da jeg blev tilbudt en lederstilling, takkede jeg ja, fordi jeg tænkte, at det ville være godt med noget ledelseserfaring i forhold til at skulle åbne mit eget,” har Michael Torp tidligere fortalt MigogOdense.

 

Hvad: Kagebord med kage og kaffe ad libitum
Hvor: Mr. Torp i Vintapperstræde 47
Hvornår: 3. februar
Billetinfo – begrænsede pladser – book her

Del artikel

Andre læser også