Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyggelig sejltur: Prøv konceptet Bobler på Åen

Af Redaktionen

Odense Aafart har muligvis ikke de hurtigste både i landet.

Men der er i den grad fuld fart over forretningen. Således har de haft held til at lave en række lækre arrangementer, som bliver udsolgt på rekordtid.

Her kan nævnes af kommende udsolgte events som rosésmagning, portvinssmagning, det store kagebord på åen og ginsmagning. 

Men kunne du tænke dig at prøve en hyggelig sejltur med masser af bobler, så skal du nok lige læse videre.

For fredag d. 7. juni kan du stadig komme med, når der afholdes bobler på åen.

Dejlig aften i boblernes tegn

Odense Aafart byder i samarbejde med H.J. Hansen Vin på en dejlig aften i boblernes tegn. De dykker ned i det sprudlende univers og smager på en række forskellige mousserende vine.

Turen bliver som altid kommenteret af en ekspert, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige mousserende vine.

Derudover bliver der serveret en lille snack, som komplimenteres af boblerne.

Tag med ud på en hyggelig tur ned ad Odense Å og forkæl dig selv med et glas lækre bobler i smukke omgivelser.

Turen varer cirka halvanden time, og det er planen, at man skal nå at smage sig igennnem en hel del bobler, før den er slut.

Vin & hapsere

Dagen efter er der også et spændende arrangement, som heller ikke er udsolgt endnu.

Det hedder vin og hapsere, og bliver præcis som titlen antyder.

Lørdag d. 8. juni har du muligheden for at komme med på en helt særlig tur gennem en verden af smag inden for vin og mad.

I selskab med Lars Bo Guldhammer Henriksen fra Bichel Vine i Odense, vil du blive introduceret for vine og hapsere, som går fabelagtigt sammen og komplementerer hinanden på smag og oplevelse.

Som ny vinhandel i Odense, men med mange års erfaring som vinkender og -forhandler, har Bichel Vine fundet sig til rette i Nørregade 29 og vil vise os en ny verden inden for vinens mange smagsmuligheder.

De ved nemlig, hvordan man kobler vin og mad, og har bygget deres virksomhed op omkring egen import af de fineste nødder, den bedste kaviar, oste, olier, croissanter, ænder, marmelader og meget mere.

Med denne sejltur gennem det grønne Odense kombineret med vin og hapsere, vil du drømme dig væk til middelhavskysten med vind i håret, høj sol og gode smagsoplevelser.

Du kan selv tjekke de forskellige ture ud hos Odense Aafart lige her

Del artikel

Andre læser også