Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyldest til legende i Odense: Endnu mere kærlighed til Cohen

Af Redaktionen

En hyldestkoncert til Leonard Cohen i Odense den 16. januar 2019.

“…And I’ve seen your flag on the marble arch

Love is not a victory march

It’s a cold and it’s a broken hallelujah

Hallelujah, hallelujah

Hallelujah, hallelujah.”

Hvem har ikke utallige gange sunget med på Leonard Cohens fantastiske mesterværk ”Hallelujah”?

Måske har du fået dit hjerte knust og har udøst din smerte gennem denne sang på repeat, mens du dansede rundt og prøvede at samle stykkerne sammen igen.

Eller måske har du nydt de bløde, nærmest melankolske toner af Sisters of Mercy, mens aftensmaden simrede, og du ordnede opvasken.

De fleste kender de vidunderlige sange, der i sin tid flød fra Cohens pen og ud i æteren, hvor hans silkebløde røst berørte vigtige emner som politik, religion og seksualitet.

Han var en vigtig stemme i sin samtid, og hans sanges budskaber står stadig skarpt i dag.

Den mest kendte af hans sange er måske nok den citerede Halleluja fra 1984.

Sangen er blevet indspillet i flere versioner af blandt andet Pentatonix, Jeff Buckley, Rufus Wainwright, og vores egen Steffen Brandt og Tina Dickow.

En født poet

Han blev født i 1934 i Westmount, en engelsktalende del af Quebec.

Han var nummer to i rækken efter storesøster Esther i en jødisk familie af en russisk mor og en polsk far.

Hans far døde, mens Cohen endnu var ung, men hans mor var varm og nærværende og meget musikalsk, og ifølge Cohen selv, lagde hun bunden for hans kærlighed til poesi og musik med sin blide stemme, som gavmildt øste ud af russiske folkesange på det gamle modersmål.

Cohen har blandt andet udtalt om sin mor, at ”… hun var russisk og sang gerne rundtom i huset.

Og jeg ved, at de forandringer, de toner, berørte mig dybt. Når jeg tog min guitar med på restaurant med vennerne, sang hun gerne med os; min mor tog med os og vi sang ofte hele natten.”

Cohen startede på akustisk guitar, som han lærte sig selv at spille på, men skiftede hurtigt over til klassisk guitar efter en ven havde introduceret ham til de magiske toner af flamenco.

Foto: Gabriel Gurrola

Han var 33 år, før han begav sig ud i musikkens verden.

Han kom i stald hos Columbia og udgav debutalbummet Songs of Leonard Cohen i 1967.

Før det var hans store kærlighed digte og noveller gennem, hvilket han havde skabt sig en ganske habil karriere.

Men tonerne fra barndommen trak, og han fandt hurtigt sin musikalske plads mellem øvrige store canadiske stjerner som Celine Dion, de to store skuespillere med fællesnavnet Ryan og efternavne som henholdsvis Gosling og Reynolds, pokersuperstjernen Daniel Negreanu, William Shatner, og Justin Bieber.

De fleste husker ham som den fødte performer. Let til tå og altid upåklageligt klædt i en skarpskåret habit og hat. Han var ikonisk.

Foto:James Balensiefen på Unsplash

Familiemanden Cohen

Leonard Cohen opnåede stor hæder, mens han levede. Han blev blandt andet indlemmet i The Canadian Music Hall of Fame, The Canadian Songwriters Hall of Fame, og The Rock and Roll Hall of Fame.

Hans største bedrift var dog ifølge ham selv sine børn.

Cohen nåede at være gift to gange, og han fik to børn.

En dreng, Adam, og en pige, Lorca. Han var en stolt far, og da han selv kom fra et stærkt hjem med jødedommen som sammenholdningspunkt var han meget opsat på at skabe gode rammer for sine børn.

En stjerne slukkes

Hans musik var stærk, og hans personlighed ligeledes. Han var en ikonisk crooner med store holdninger og et ligeså stort hjerte.

Han blev syg med leukæmi – den samme sygdom, der tog hans mor – og et sorgens suk gik gennem verden, da Cohen døde den 7. november 2016.

Kort efter hans død gik en række danske sangere og musikere sammen for at skabe en magisk koncert i hans minde.

Koncerten blev et kæmpe hit og efter flere efterspørgsler, samles de samme kunstnere atter en gang i Odense for at mindes den store sanger og sangskriver den 16. januar 2019 – tæt på toårsdagen for den ikoniske sangers død.

Blandt de kunstnere som kan høres til mindekoncerten, er Signe Svendsen, Claus Hampler, Sara Indrio og Mike Andersen.

Koncerten finder sted på Posten i Odense, og billetter kan erhverves hos Ticketmaster.

Få fat i din før de er udsolgt og nyd en magisk aften i selskab med nogle af Leonard Cohens allerstørste sange.

Del artikel

Andre læser også