I retten i Odense: Kendt burgerkæde står til bøde for at holde åbent efter midnat
I en noget ekstraordinær retssag forårsaget af nye Corona-restriktioner kan en kendt burgerkæde nu se frem til en bøde på 10.000 kr.
Sagen var for retten i Odense i dag. Her til eftermiddag skriver Anklagemyndigheden på Twitter;
“Retten i Odense har i dag gjort ejeren af en restauration i #Odense bekendt med, at han kan se frem til en bøde på 10.000 kr. for – den 23. maj i år – ikke at have overholdt reglerne ”Covid-19 lovgivning” om lukning for serveringssteder mellem kl. 24-05.”
Ifølge Fyens Stiftstidende drejer det sig om Burger Anarchy, som faktisk fylder seks år i Odense i weekenden.
Fire bekendte kom ind efter midnat
I Fyns første retssag om overtrædelse af Corona-loven kom det frem, at Burger Anarchy i Gravene i Odense Centrum ikke fik lukket ordentligt af 23. maj.
Fire bekendte til ejeren kom ind på stedet efter midnat med en ramme øl under armen, og ifølge retten er det en overtrædelse af lovgivningen.
“Jeg er ked af det, men jeg er også bare et menneske, der begår fejl. Jeg synes, jeg har gjort alt, hvad jeg skulle under coronaen,” sagde ejeren Darren Beetson i retten ifølge Fyens Stiftstidende.
Retten i Odense har i dag gjort ejeren af en restauration i #Odense bekendt med, at han kan se frem til en bøde på 10.000 kr. for – den 23. maj i år – ikke at have overholdt reglerne ”Covid-19 lovgivning” om lukning for serveringssteder mellem kl. 24-05. #anklager
— Fyns Anklagere (@FynsAnklagere) August 4, 2020