Idyllisk og charmerende hus til salg, tæt på Odense til billige penge

Af Annoncør

Her får du en dejlig bolig,  med masser af gode kvadratmeter og en charme som du ikke får i et nyt hus, og til en pris hvor alle kan være med.

Charmerende hus beliggende i den mindre landsby Uggerslev lige uden for Otterup med 1 km til skole og skolebus lige ved døren.

Uggerslev er en hyggelig landsby på Nordfyn, beliggende med kun 6 km til Otterup, 8 km til Søndersø og 18 km til Odense.

Der er busforbindelse som stopper lige udenfor døren til både Søndersø, Otterup og Odense,  og i bil er du i Odense på bare 20 minuter.

Huset er indrettet med entré, stor stue med plads til spiseafdeling og køkken i ægte land-stil i åben forbindelse med stuen.

Endvidere findes kontor i delvis åben forbindelse med stuen – dette kan nemt lukkes af til endnu et værelse, hvis dette ønskes. I denne længe er der også gæste badeværelse, bryggers, værksted samt fyrrum med nyere pille fyr.

I den anden længe findes værelsesafdeling som indeholder stort soveværelse med udgang til haven, 2 store værelser,  samt stort badeværelse.

Huset er perfekt til hunde elskere, da begge haver er indhegnet med rivenet så Fido ikke kan stikke af. Fra dør i bryggers er der monteret XL hundedør ud til 12 m2 stor afslåselig hundegård, så din hund kan lufte sig selv mens du er på arbejde.

Ejendommen er beliggende på stor og ugeneret grund, med plads til udendørs hygge og leg, samt aftener omkring bålpladsen.

Til boligen hører stor overdækket terrasse ud mod gårdspladsen samt træterrasse ud mod haven.

Se huset her, som kan blive dit nye hjem hvis du drømmer om at bo i et stort charmerende på landet som oser af idyl, og hvor der er god plads både indendørs og udendørs.

At landsbyen har egen skole, at både skolebussen og bybussen går lige uden for døren og du stadig kan sætte dig i bilen og være i Odense på kort tid, gør bare huset og beliggenheden endnu mere unik.