Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

IKEA advarer: Stop brugen af disse produkter

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvis du ejer en powerbank fra IKEA, bør du tjekke dens modelnummer og datostempel.

Det meddeler møbelgiganten i dag i en pressemeddelelse, hvori de beder alle kunder om straks at stoppe brugen af visse produkter.

IKEA tilbagekalder nemlig flere VARMFRONT powerbanks.

Disse powerbanks tilbagekaldes:
IKEA beder alle kunder, der ejer en VARMFRONT powerbank 10400 mAh (modelnummer E2038) med datostempel (YYWW) 2313, 2316, 2318 eller 2319 eller en VARMFRONT powerbank 5200 mAh (modelnummer E2037) med datostempel (YYWW) 2318, 2319 eller 2322, om straks at stoppe brugen af produktet og henvende sig til IKEA for ombytning til et tilsvarende produkt eller for at få pengene tilbage.

Tilbagekaldes pga. brandfare

IKEA skriver, at de udvikler alle produkter ved hjælp af et grundigt risikovurderings- og testprogram for at sikre, at produkterne lever op til alle gældende love og standarder på de markeder, hvor de sælges.

“På trods af dette, er vi blevet gjort opmærksomme på, at visse VARMFRONT powerbanks kan udgøre en brandrisiko på grund af en produktionsfejl.

Denne fejl er isoleret til enheder med de førnævnte datostempler. Derfor tilbagekaldes disse VARMFRONT powerbanks.

Kunder, der ejer et sådant produkt, bør straks stoppe brugen af produktet og henvende sig til IKEA for ombytning til et tilsvarende produkt eller for at få pengene tilbage,” lyder opfordringen fra IKEA.

VARMFRONT powerbank 5200 mAh. Foto: IKEA
VARMFRONT powerbank 10400 mAh. Foto: IKEA

VARMFRONT powerbanks med andre datostempler er ikke berørt af tilbagekaldelsen.

IKEA beklager ulejligheden og oplyser, at der ikke indrapporteret nogen hændelser i Danmark.

VARMFRONT powerbanks med berørte datostempler kan returneres til ethvert IKEA varehus for ombytning til et tilsvarende produkt eller for at få pengene tilbage.

Det er ikke nødvendigt at medbringe kvitteringen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler