MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

IKEA bygger om: Kom med til åbningen på helt ny afdeling

Af Christina Frederiksen

Hvis der er noget, IKEA er dygtig til, så er det at forstå kundernes behov.

Og lige præcis dét, er boliggigantens nye senge-, garderobe- og børneafdeling i Odense et udtryk for.

Den åbner officielt på fredag 21. juni klokken 10, hvor varehusets medarbejdere står klar til at tage imod nysgerrige kunder med lune kanelsnegle!

I forbindelse med ombygningen får IKEA’s senge-, garderobe- og børneafdeling en ny indretning.

Dét man møder først bliver en masse inspirerende sovemiljøer, der passer til en hver smag.

Fra det meget farverige til det mere afdæmpede og til de sovekonstellationer, der passer til moderne familier.

“Vi tilpasser os kundernes livssituation og har fået nogle mere modige miljøer.

Derfor har vi for eksempel også indrettet et samsovningsmiljø i den nye afdeling, da vi ved, at det er en måde, som mange af vores kunder sover på med deres børn,” lyder det fra Kristina Daugaard Møller, deputy sales manager i IKEA.

Ombygningen har varet i flere måneder og kan betegnes som én af de større af slagsen.

Tilbud på soveværelser

Faktisk er det en tredjedel af 1. salen, der får nyt look fra på fredag.

“Med ombygningen bliver det nemmere for kunderne at komme tæt på vores udstillinger, og de indbyder i højere grad til, at man kommer indenfor.

Vi har simpelthen lavet en afdeling, der i højere grad rammer kundernes behov,” siger Kristina Daugaard Møller og tilføjer:

“For eksempel har vi lavet et lille sommerhus, da vi ved ved, at rigtig mange af vores kunder har sommerhus. Vores miljøer er altid lavet, så de kan skaleres op eller ned, alt efter hvad ens behov er.”

I forbindelse med lanceringen af den nye senge-, garderobe- og børneafdeling kører IKEA med åbningstilbud (helt op til 65%) på udvalgte produkter.

Tilbuddene gælder fra 21. til og med 23. juni, men allerede torsdag 19. juni vil IKEA Odense tease for tilbuddene på Instagram.

Så kig forbi den nye flotte afdeling i løbet af weekenden.

Og hvis du allerede tager i IKEA den 21. juni, så husk, at varehuset deler gratis kanelsnegle ud, og at du hver fredag kan spise en hel hovedret til halv pris i IKEA’s restaurant.

Hold i øvrigt øje med events i IKEA Odense lige her.

Del artikel

Andre læser også