Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

IKEA overrasker:  Lancerer plantebaseret softice med smag af kanelsnegl

Softice-med-kanelsnegl
Foto: IKEA

IKEA blander nu to af sine mest populære klassikere i én ny dessert.

Fra 4. oktober kan gæster i alle danske IKEA-varehuse nemlig købe en ny plantebaseret softice med smag af kanelsnegl.

Den nye variant er inspireret af den klassiske IKEA-kanelsnegl, som i mange år har været blandt kædens mest populære produkter.

Dermed får den velkendte smag af kanel og sødme nu selskab af en cremet softice – men uden at desserten er baseret på mælk.

Det oplyser IKEA Danmark i en pressemeddelelse.

To velkendte favoritter

“Vi synes, det er spændende at udfordre velkendte favoritter og se, hvad der sker, når man bringer dem sammen på nye måder,” siger Lasse Møller, Food Leader hos IKEA Danmark.

Han fortæller, at både kanelsneglen og softicen i forvejen er blandt de produkter, som gæsterne holder mest af.

“Så idéen om at forene dem føltes både naturlig og lidt modig. Resultatet er noget, der på én gang er genkendeligt og helt nyt,” siger han.

Koster ni kroner

Den plantebaserede softice bliver lanceret i forbindelse med Kanelsneglens Dag den 4. oktober.

Prisen bliver ni kroner, og den kommer til at kunne købes i bistroen i alle danske IKEA-varehuse.

I forbindelse med lanceringen kører IKEA samtidig 50 procent rabat på kanelsnegle frem til 4. oktober.

Den nye softice bliver dermed endnu et eksempel på, at IKEA forsøger at give klassiske produkter et grønnere twist.

Hvorvidt kanelsnegl-softicen bliver en fast del af sortimentet, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.