MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åh nej: Der bliver ikke mange ekstra fridage i 2021

Af Michael Qureshi

Nu er vi jo en del, der glæder os til at vinke farvel til 2020 og hoppe ind i et nyt og forhåbentligt bedre år.

Men hvis man havde håbet på en masse ekstra fridage i sammenhæng med helligdage, så bliver man slemt skuffet.

2021 bliver desværre et såkaldt ”arbejdsgiver-år”. Både flere fridage og juledagene falder nemlig i weekenden.

Bliver et dårligt år for lønmodtagere

Vi kan desværre ikke holde helt så mange ’gratis’ fridage i 2021, som vi kunne i 2020.

“Der er gode år, og der er dårlige år. Og næste år bliver et dårligt år,” siger Helene Grarup Smidt, advokat i fagforbundet HK, til B.T.

Næste år bliver nemlig et år, hvor de flydende fridage, der ikke er bundet til bestemt ugedage, alle som én falder i weekenden – hvor man jo i forvejen har fri.

Her er et par eksempler;

  • 1. maj falder på en lørdag (ikke alle har fri)
  • Grundlovsdag (5. juni) falder på en lørdag (ikke alle har fri)
  • 1, juledag falder på en lørdag.
  • 2. juledag falder på en søndag.
  • 1. januar (2022) falder på en lørdag.

Sådan ligger dine fridage i 2021

Påsken: Første fridag i påsken er skærtorsdag den 1. april, og du kan holde fri til og med 2. påskedag, som er mandag den 5. april.

Altså 3 fridage – foruden weekenden, naturligvis – sådan som påsken altid giver.

Torsdag den 1. april (skærtorsdag)
Fredag den 2. april (langfredag)
Mandag den 5. april (2. påskedag)

Store Bededag: En helligdag og dermed en fridag. Den falder fredag den 30. april, så du kan se frem til en forlænget weekend.

1. maj: For nogen er det en fridag, for andre er det en halv fridag og for andre igen en ganske almindelig arbejdsdag. I år ligger 1. maj på en lørdag, så medmindre du arbejder om lørdagen, så får du ikke ekstra fri i forbindelse med 1. maj i år.

Kristi Himmelfartsdag: Igen en af de dage, der altid giver fri, og den falder i 2021 torsdag den 13. maj.

2. pinsedag: Der er nu noget rart ved at ugen først rigtig starter en tirsdag. Anden pinsedag falder nemlig altid på en mandag og i 2021 bliver det mandag d. 24. maj.

Grundlovsdag: Endnu en af de tricky, for ikke alle har fri på grundlovsdag. Og ligesom med 1. maj har nogen måske en halv fridag. Men ligesom 1. maj falder grundlovsdag 5. juni i år på en lørdag, så medmindre du arbejder om lørdagen, får du ikke ekstra fri på grundlovsdag i år.

Jul og nytår: Arbejdsgiver- eller lønmodtagerjul? Det er altid det store spørgsmål. I 2021 står julen i arbejdsgiverens tegn.

De tre fridage, som alle har, ligger alle i weekenden.

Fredag d. 24. december (juleaftensdag – og ikke en fridag for alle),
Lørdag d. 25. december (1. juledag, fridag)
Søndag d. 26. december (2. juledag, fridag)
Fredag d. 31. december (nytårsaftensdag – og ikke en fridag for alle)
Lørdag d. 1. januar (nytårsdag, fridag)
Der skal altså sættes godt med feriedage af i 2021, hvis du vil have lang juleferie.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien