MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ikonisk butik reddet fra lukning: Nye ejere har store planer

Af Christina Frederiksen
Det nuværende personale følger med, når Winther's Kaffe & Te får nye ejere.
Det nuværende personale følger med, når Winther's Kaffe & Te får nye ejere.

Den har ligget på hjørnet af Vestergade og Kongensgade i 112 år.

Så når vi siger, at den er ikonisk, er det ingen overdrivelse.

Men sidste år begyndte rygterne i Odense at svirre om Winther’s Kaffe & Te – nogen mente, at den skulle lukke, andre, at de nuværende ejere bare gerne ville sælge den.

Nu er der nyt om butikkens fremtid – og jo, den stod faktisk over for en lukning, men så trådte ægteparret Helle og Søren Grønning til.

De kunne simpelthen ikke holde ud, at den historiske butik skulle dreje nøglen om – og da parret, der i forvejen driver Møllekroen i Agedrup, har gået med en lille drøm om måske at finde yderligere et sted i centrum, ja, så gav det næsten sig selv:

“Det er en butik med så meget historie, og det var ikke til at bære, hvis den bare skulle lukke,” siger Søren Grønning til MigogOdense.

Han og hustruen overtager Winther’s Kaffe & Te 1. juni.

Til at starte med kommer butikken bare til at køre videre som vanligt – med salg af kaffe og te.

Men på sigt har ægteparret Grønning store planer for stedet.

“Vi synes, at det kunne være spændende at lave Winther’s til et sted, hvor man også kan spise.

Det skal selvfølgelig ikke være sådan en café, hvor man kan få nachos og burgere, men vi synes, at det giver mening, at man for eksempel kan bestille morgenmad til sin kaffe eller te.

En friskbagt bolle, en konditorkage eller måske en salat.

Vi har jo Møllekroen, hvor vi kan lave de ting, og der giver det mening, at Winthers kunder også får glæde af det,” siger Søren Grønning og understreger, at servering af mad i kaffe- og tebutikken dog først vil blive introduceret i 2025.

“Så man skal altså ikke møde op hos Winthers i juni og forvente, at alt er anderledes,” siger han.

Måske kommer møllerne op igen

I dag står salget af te for 70 procent af omsætningen hos Winthers.

Det tal vil Søren Grønning gerne gøre noget ved.

“Vi vil gå all-in på at skabe mere fokus på kaffen.

Vi skal selvfølgelig stadig være et sted for dem, der drikker te, men når du siger “Winthers” til mig, så tænker jeg på kaffe.

Alligevel bliver jeg ikke ramt af en duft af kaffe, når jeg går ind i Winthers i dag. Og det vil vi gerne lave om på,” siger Søren Grønning og tilføjer:

“Vi har en stor passion for kaffe og te. Og efter at vi har meldt ud, at vi overtager stedet, så er der rigtig mange, der har henvendt sig. De kan huske, at der tidligere stod store kaffemøller i vinduerne, som de nuværende ejere har fjernet.

Men det kan godt være, at vi bringer dem tilbage.

Det er vigtigt for os at genskabe endnu mere af den historie, man forbinder med Winther’s Kaffe & Te.”

Selvom Søren Grønning og hustruen har mange idéer til, hvordan man kan drive den historiske butik videre, så er det vigtigt for dem at se tiden og stedet an, før en ny retning bliver besluttet.

“Vi har ikke travlt med at lægges os fast på det endelige koncept. Vi har store forventning til, at en specialbutik som Winthers kombineret med muligheden for at spise kan noget.

Og vi er megastolte over at få chancen for at få lov at drive det vel nok mest ikoniske hjørne i Odense videre.

Men vi er også så priviligerede, at vi har tid til at se det rigtige koncept an,” siger Søren Grønning.

Salget af Winther’s Kaffe & Te vækker også glæde hos ejer af ejendommen Vestergade 61, Hanne Møhl.

”Det er en stor glæde – ikke kun for vores familie, som drev Winther’s som et familieforetagende gennem tre generationer, men også for hele Odense. Nu vil to driftige og erfarne restauratører skabe en ny æra for byens ældste specialbutik for kaffe og te,” siger Hanne Møhl i en pressemeddelelse.

Del artikel

Andre læser også