Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe nyhed: Ikonisk forretning åbner konditori

Af Christina Frederiksen

Man kan roligt sige, at det er en historisk nyhed, MigogOdense kan bringe denne tirsdag.

Den 113 år gamle specialforretning Winther’s Kaffe & Te på hjørnet af Vestergade og Kongensgade står nemlig over for en stor udvidelse.

Senere på året vil man nemlig ikke kun kunne købe kaffe og te på det ikoniske hjørne:

Man vil fremover også kunne nyde forskellige kager, salater og mindre morgencompleter i de historiske rammer.

Winther’s Kaffe & Te udvider nemlig forretningen med et konditori.

Det fortæller indehaver Søren Grønning til MigogOdense.

Får plads til 30 gæster

Sammen med sin hustru driver han også Møllekroen i Agedrup, og det er Møllekroens konditorer, der kommer til at levere de skønne kager og lette anretninger, som Winther’s Kaffe & Te får på menukortet.

For at få plads til konditoriet bliver det eksisterende lokale udvidet bagtil i retning ned mod Kongensgade.

Her vil der blive plads til i alt 30 gæster – mod de nuværende 10.

Men også uden for kommer der til at ske noget.

Der bliver nemlig også plads til mere udendørsservering.

45 siddepladser får Winther’s Kaffe & Te, når ombygningen er overstået.

Den præcise dato for, hvornår den nye udgave af Winther’s Kaffe & Te står klar, kendes endnu ikke. Men Søren Grønning forventer, at det bliver senere på året.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.