Stor succes gentages: Ikonisk kro inviterer til fest med 3-retters menu og livemusik
Endnu engang kan du godt skynde dig at få sat et stort kryds i kalenderen.
Den Gamle Kro gentager nemlig succesen og inviterer for tredje gang til fest i deres ikoniske lokaler med lækker mad og livemusik.
Fredag den 25. oktober har de kreeret en festmenu og inviteret livebandet Memory Lane, som kommer for at spille op til dans og levere alle de sange, som vi kender og elsker.
Du kan derfor godt få kridtet danseskoene og få din bedste dansepartner til at rydde kalenderen.
Rift om pladserne
Med i pakken får I velkomstdrink, 3-retters menu, natmad og livemusik – og alle er velkomne.
“Vi åbner dørene til hele huset, så du kan invitere både venner, familie og kollegaer til et brag en aften,” forklarer direktør Helle Villesen.
Hvis jeres reservation er på mindre end seks personer, kan I komme til at dele bord med et andet selskab – med mindre I specifikt beder om at sidde for jer selv.
Siddepladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet, så det er en god ide at reservere bord allerede nu, hvis I ved, at I skal afsted.
Program:
Kl. 17.00: Dørene åbner, så sørg for at komme i god tid for at få jeres pladser og drikkevarer.
Kl. 18.00: Maden serveres og der hygges ved bordene.
Kl. 21.30: Musikerne går på.
Kl. 00.00: Musikerne siger tak for i aften.
Kl. 00.30: Vi serverer natmad.
Kl. 01.00: Festen slutter og vi siger tak for i aften
I tilmelder jer via denne mail: info@dengamlekro.dk med att. Helle Villesen.
Billetter bestilles samlet og betales via faktura, som også fungerer som entrebillet for hele selskabet.
“Prisen for alt dette er kun 539 kr. pr. person, og vi tilbyder også vin, øl og gin til gode priser med høflig selvbetjening i vores vin-, fadøls, og ginbar,” fortæller Helle Villesen.