Inden årets udgave af Eventyrløbet: Test ruterne helt gratis
Søndag den 3. maj kl. 10.00 inviteres alle, helt gratis, til at komme ud og prøve 5 og 10 km ruten til årets Eventyrløb.
Der er start og mål i Tusindårsskoven.
Tilmelding er ikke nødvendig – du skal blot møde op.
Vi har sørget for at der er frontløbere til alle tempi, så alle kommer godt og sikkert rundt.
Der er fælles opvarmning og efter løbet er der vand og æbler til alle deltagere.
Læs mere om løbetræningen her.
Har du brug for at træne i fællesskab med andre løbere op til Eventyrløbet, så har du også muligheden for det.
Eventyrløbet arrangerer nemlig fortræning tre onsdage med start fra Middelfart Sparekasse på Dalumvej 54.
Det drejer sig om 22. april, 29. april og 6. maj – alle dage klokken 18.15.
Efter træning er der vand og æble til alle deltagere.
“Motionister på alle niveauer er meget velkomne,” siger løbsleder Michael Nielsen.
Her er tilmelding heller ikke nødvendig. Du skal blot møde op.