Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Indtager central plads: Derfor er der politi og hunde i centrum

Der har onsdag formiddag og middag været et opbud af både uniformerede betjente, betjente i bomberydderdragter og flere politihunde i Odense Centrum.

Men årsagen er ikke så farlig, som den kan se ud.

Faktisk er den både betryggende og ret sød.

Flere bombehunde er nemlig til eksamen – den såkaldte stopprøve – hvor de firbenede betjente skal vise, hvad de dur til.

Blandt andre var bombehunden Split onsdag formiddag til prøve i området ved Farvergården.

Politihunden Split med sko på.

Her overværede MigogOdense, hvordan den fik færten af sprængstof, der var placeret under en bil.

Den spankulerede adskillige gange rundt om bilen, snuste løs og forsøgte også flere gange at kravle ind under bilen.

“Der er noget derinde,” viste den sin hundefører, men først da den kom om til højre forhjul og fik snuden helt ind under, lagde den sig fladt ned – helt stille – og markerede til sin fører, at nu havde han fundet bomben.

Og dermed bestået den ene af otte opgaver denne dag.

Hundeføreren belønnede så Split med et tryk på “klikkeren”, der sender et signal til hunden om, at opgaven er veludført, og at der venter en godbid.

Herefter blev Split iført sko.

Formålet med dem er, at Split også skal kunne finde sprængstof i en situation, hvor han for eksempel skal afsøge et område, hvor der ligger murbrokker og glasskår.

Skoene forhindrer, at han skærer poterne.

Derudover handler øvelsen også om, at han skal kunne udføre sit arbejde, selvom han har sko på – noget, der jo ikke lige frem føles naturligt på hundepoter.

Men også her brillerede Split.

Han fandt både en gemt pistol og et patronhylster.

Split er tre år, er en sort labrador, og ifølge den betjent vi talte med, så forventes han at kunne arbejde til han bliver helt op til ni år.

Han havde endnu ikke gennemført prøven, da MigogOdense forlod Farvergården, men forventningen fra betjentene på stedet var, at det skulle han nok gøre.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.