Intet har ændret sig: Der var heller ikke Michelin-stjerner til Fyn i år

De allerbedste restauranter i Odense og på Fyn gør det fremragende hver eneste dag.
Vi har nogle af landets bedste gastronomiske oplevelser her i det fynske
Men det er som om, at Fyn ikke helt har samme “stjerne” hos den prestigefyldte Michelin-guide.
Mandag aften blev der igen uddelt Michelin-stjerner for 2022, og her var der kun to nye danske restauranter, som fik tildelt en stjerne.
Desværre blev der ikke kigget i retning af Fyn.
København og Nykøbing Sjælland fik nye stjerner
I stedet var det Restaurant JATAK fra København samt Mota i Nykøbing Sjælland, som fik en af de nye stjerner.
Der var ellers spekuleret i at Restaurant Lieffroy i Nyborg endelig ville tage et stik hjem.
Selvom de gør det godt, så er Michelin-inspektørerne altså ikke synderligt begejstret for hvad der sker på Fyn.
Vi håber på, at det sker næste år.