Inspireret af risalamanden: Chokolademager fra Odense lancerer særlig julekollektion
Julen er højsæson for chokolade, og naturligvis har chokolademager Morten Aagaard fra Mortens Chokolade i Odense skabt en kollektion af chokolade særligt afstemt højtiden varme og hygge.
De fleste kan genkalde sig julens dufte og smage. De smage, som vi kender fra julebordet, juletræet og småkagerne, er inspirationen til jule-kollektionen hos Mortens Chokolade.
“Det sværest har været at vælge, for julen har så mange traditioner, og de fleste har noget at gøre med mad og forskellige smage.
Derfor har jeg haft lyst til at lade mig inspirere, af de smage vi kender fra julens traditioner, og så har jeg sat dem i ind i en ny sammenhæng, nemlig chokolade,” siger chokolademager, Morten Aagaard.
Find mandlen … i chokoladen
En af kollektionens chokolader er hentet direkte fra julebordet juleaften.
“Jeg kommer fra en familie, hvor vi altid har spist risalamande. Der er aldrig blevet snydt med mandlen, og derfor skulle kampen om mandlen selvfølgelig overføres til chokoladerne.
Der er de blevet på den måde, at jeg har lavet et stykke fyldt chokolade med hakkede mandler og hvid chokoladecreme med masser af vanilje.
I alle stykkerne har jeg lagt et tørret kirsebær – men i et af dem ligger der en hel mandel. På den måde kan man finde mandlen, selv når man spiser chokolade en hyggelig eftermiddag i december,” siger Morten Aagaard.
Også barndommens minder som de ikoniske bismarksstokke har fundet vej til chokoladebutikken.
“De røde og hvide bolchestokke er et af de tydeligste minder om julens slik, jeg har. Den er så genkendelig. Jeg kan egentlig ikke huske, at vi spiste dem, men jeg kan huske, at de var der.
Måske hang de bare på juletræet og pyntede,” siger han.
Julens krydderier
En ting er julens smage, en anden er dens dufte.
Julen er fyldt med krydderier og hver eneste småkage har sin duft.
Det er der også kommet en chokolade ud af.
“Jeg har altid været sådan en der bagte op til jul, og jeg vender altid tilbage til de samme opskrifter.
Især brunkager er jeg glad for. De har nemlig lidt af alle julens varme krydderier.
Så det var helt sikkert fra starten, at jeg skulle lave en chokolade med de krydderier. J
eg har lavet en særlig krydderblanding, som jeg putter i en chokoladeganache. På den måde får man alt det bedste fra chokoladen og fra krydderierne,” siger Morten Aagaard.
Chokoladekollektionen med julens smage udkommer den 22. november og sælges fra til jul hos Mortens Chokolade, Kongensgade 45, Odense.
I forbindelse med kollektionen holder Mortens Chokolade en prøvesmagningsaften, hvor nysgerrige kan smage chokoladerne og få historien om udviklingen og hvorfor smagene er blevet om de er.
Læs mere her.