Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

International rejseportal hylder Odense: Derfor skal man besøge byen i 2020

Af Stine Kjølby Christensen

Det store, internationale medie og rejseportal, Lonely Planet, har i anledningen af nytåret kommet med deres bud på steder, man skal skrive på listen i 2020.

Heriblandt finder vi – selvfølgelig – Odense.

Under overskriften “Why Odense, Denmark, should be on your 2020 travel list” remser Lonely Planet seværdigheder og oplevelser op, der gør byen til et must-see.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at H.C. Andersen er nævnt mere end én gang.

Lonely Planet anbefaler blandt andet, at man tager en tur forbi forfatterens barndomshjem, hans skole og det sted, hvor hans vasketøj blev ordnet.

Meget mere H.C. Andersen

Derudover fremhæver portalen også den tilbagevendende H.C. Andersen Festival, hvor over 500 events fejrer byens favorit-søn med teater, historier, koncerter og lysshow.

Selvfølgelig skal læserne også høre om det nye Hans Christian Andersen Museum, der forventes at åbne i den gamle bydel i 2020.

Selvom H.C. Andersen selvfølgelig er et internationalt trækplaster, så fremhæver Lonely Planet også de mange historiske steder, som Odense har at byde på.

Heriblandt den gamle katedral og Møntergården.

Stor begejstring for byen

Også Odenses smukke natur får plads i guiden.

Eventyrhaven, Odense Aafart ved Munke Mose nævnes, og det leder derefter guiden videre til byens mange madmuligheder; blandt andet Storms Pakhus, Oluf Bagers Gård og Odense Chokoladehus.

Der er altså ingen tvivl om, at Lonely Planet er begejstret for den fynske hovedstad – og vi forstår dem jo godt.

Læs hele artiklen her.

Del artikel

Andre læser også