Iskaffe på de lune dage: Her er ni lækre bud i Odense
Selvom det danske forårsvejr har været lidt svingende i år, ser det endelig ud til, at vi går varmere tider i møde. Der er virkelig noget fantastisk ved at sidde og nyde solens stråler med en dejlig kold iskaffe.
Vi har gjort forarbejdet for dig og giver dig her et overblik over nogle af de steder, hvor du kan få lækker iskaffe i Odense.
Hvis du kender til andre steder i Odense, hvor de serverer gode iskaffer, skal du endelig bare skrive dem i kommentarfeltet på Faceook eller Instagram.
coffNgo
Hos den kæmpe kaffekop på Rødegårdsvej serverer de to forskellige lækre slags iskaffe, som du kan nyde i solen ude foran. Du kan vælge en klassisk Ice Latte med espresso, mælk og isterninger, men du kan også vælge en sød Nutella Dream, hvor der er tilføjet nutella til iskaffen.
Hos coffNgo får du desuden 10% studierabat ved fremvisning af gyldigt studiekort, og så er der 20% på alle kolde og varme drikke for ClubOdense-medlemmer i hele april.
Rødegårdsvej 84
5000 Odense C
SpeltFar
Den populære kaffebar SpeltFar serverer naturligvis også iskaffe, og her er den lavet på 100% økologisk kaffe fra det lille risteri Zozocial i Svendborg og toppet med lækkert mælkeskum.
Nyd din iskaffe inde i caféen, som deler lokaler med den bæredygtige butik The Organic Club, eller sæt dig ude foran, og iagttag livet i den hyggelige Brandts Passage.
Er du medlem af ClubOdense, får du to valgfri kaffe til éns pris hos SpeltFar i hele april.
Brandts Passage 27
5000 Odense C
Coffee & Eat
Hos den hyggelige Coffee & Eat får du som ClubOdense-medlem en iskaffe til kun 25 kr. i hele april. Iskaffen er lavet på økologisk mælk og en kaffeblanding fra et lokalt kafferisteri. Nyd din kaffe indenfor eller ude i solen, imens du iagttager livet i Kongensgade.
Coffee & Eat er desuden begyndt at servere is fra Il Gusto, som i to år i træk har vundet Best of Odenses kategori “søde tand”. Så hvis du har lyst til lidt ekstra sødt, kan du jo passende snuppe en kugle italiensk is til din iskaffe.
Kongensgade 2B
5000 Odense C
Den Lille Smalle
Den Lille Smalle i Vestergade er en hyggelig coffee shop, som naturligvis også serverer iskaffe i form af deres frappuccino med hansen vaniljeis, espresso og mælk – toppet med flødeskum.
Du kan f.eks. nyde din iskaffe foran den hyggelige lille cafe i hjertet af Odense.
Vestergade 5 st., tv.
5000 Odense C
Fredo’s Coffee Right
Hos den lille, hyggelige kaffebar Fredo’s i Brandts Passage kan du vælge imellem et væld af forskellige slags kolde kaffevarianter: Cappuccino, espresso, frappé (med og uden mælk og vaniljeis), amerikansk islatte og frozen cappuccino.
Brandts Passage 31G
5000 Odense C
Konditoriet Kagedåsen
Hos Konditoriet Kagedåsen kan du også få en lækker, cremet iskaffe, som du kan nyde i den hyggelige lille café eller foran i Brandts Passage.
Og så kan vi godt anbefale dig at prøve en af de mange hjemmebagte kager, som hver dag serveres i konditoriet.
Brandts Passage 31D
5000 Odense C
Baboon Coffee
Baboon Coffee er en kaffebar for de ægte kaffenørder, og kaffen rister de i deres eget mikroristeri.
Hos Baboon Coffee kan du få to forskellige slags kolde kaffevarianter: En iskaffe lavet ved filterbryg og en koldbrygget kaffe, som er en grovkværnet kaffe kaffe, der har trukket i minimum 12 timer og er blevet filtreret.
Albanigade 54 c
5000 Odense C
Klokkedybet i Arkaden Food Market
Hos Arkadens nye kaffe- og vinbar Klokkedybet serverer de lækker iskaffe i form af deres islatte. Få også tilføjet en af deres sirupvarianter som f.eks. vaniljesirup, hvis du ønsker det.
Vestergade 68
5000 Odense C
Themsens Cafe & Fristelse
Themsens Cafe & Fristelser er en super hyggelig café i Overgade, som har et meget stort udvalg af øko-fairtrade kaffevarianter.
Hos Themsens Cafe & Fristelser serverer de også iskaffe på et espresso shot med mælk, og hvis du har lyst til lidt til den søde tand, kan du vælge at få tilføjet en af de lækre sirupvarianter med vanilje, karamel, hasselnød eller chokolade. Skal det være ekstra lækkert, kan du få vaniljeis i.
Overgade 32
5000 Odense C