Ja tak: Viser alle Danmarks EM-kampe på storskærm

Så er det tid til at finde klaphatten frem og lade pulsen stige, når det danske herrelandshold i håndbold går på banen ved EM.
Storms Pakhus er klar til at levere den ultimative håndboldoplevelse, når de den 16. januar slår dørene op til en aften fyldt med håndboldmagi.
Her kan du opleve Nikolaj Jacobsen og hans drenge spille med musklerne, når Danmark møder Nordmakedonien i gruppespillet.
Kampen vises på storskærm i Hal 1, og med kampstart kl. 20.30 er der lagt op til en intens aften med masser af spænding.
Pakhuset lover en atmosfære, der kan måle sig med den i håndboldhallen. Med kolde øl på hanerne og en Hal 1 fyldt med dedikerede fans, er der garanti for høj puls og masser af kampgejst.
Hvis du ikke kan få nok af håndbold, så er der gode nyheder. Pakhuset viser alle Danmarks kampe live under EM, så du kan følge med, når de danske drenge kæmper for guldet. Uanset om du er hardcore håndboldfan eller bare elsker en god fest, er Pakhuset stedet at være.
Og det hele gentager sig igen søndag 18. januar klokken 20.30, når Danmark møder Rumænien.
Så tag vennerne under armen, og kig forbi Storms Pakhus, hvor der er plads til både jubel, spænding og kolde øl – og selvfølgelig masser af håndboldmagi.