Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Jaaaa tak: Verdensstjerne melder klar til Grøn Koncert

Af Christina Frederiksen
Foto: Morten Rygård
Foto: Morten Rygård

Arrangørerne bag Grøn, Tuborg og Muskelsvindfonden, kan i dag afsløre, at to af landets mest streamede artister, Lukas Graham og Annika, spiller på sommerens turné.

Her til morgen er billetsalget til Grøn 2026 blevet skudt i gang, og der er pres på systemet med en lang kø på “mere end en time”.

Sidste år blev hele fem af otte byer udsolgt den første dag, så arrangørernes forventninger er tårnhøje.

De resterende seks artister, som skal med rundt, når Grøn besøger otte byer over hele landet den 16.-26. juli, bliver offentliggjort i de kommende uger.

En legende og en debutant

Lukas Graham er med på turnéen for femte gang og for første gang siden 2018, hvor han var årets Plads til forskelle-ambassadør.

Siden debuten i 2011 har han stået bag nogle af dansk musiks største internationale hits med bl.a. “7 Years”, “Love Someone” og “Mama Said”, og til sommer vender den danske verdensstjerne tilbage på Grøn med alle de store ørehængere og en række helt nye sange.

Lukas Graham udtaler:

“Jeg glæder mig til at komme tilbage på Grøn for femte gang! Udover at spille nye sange til alle koncerterne glæder jeg mig til både at møde nye frivillige og gamle kendinge. Grøn er noget ganske særligt, en lejrskoleagtig oplevelse man kan blive helt afhængig af.”

Mens Lukas Graham er en erfaren Grøn-artist, debuterer Annika på turnéen i år. 2025 var på mange måder sangerindens år.

Hendes debutalbum AW var det bedst sælgende album i Danmark, har netop rundet 4x platin, og hun havde hele tre sange blandt de 10 mest streamede sange herhjemme på flere streamingtjenester. Til sommer er hun klar til at indtage Grøn for første gang.

Annika udtaler:

“Jeg er så glad for, at jeg skal spille Grøn Koncert i år! Mit band og jeg glæder os så meget til at komme rundt i Danmark og spille for jer i sommervarmen. Jeg håber, vi ses derude! Skål!”

2025 slog alle rekorder

De seneste tre udgaver af Grøn har været totalt udsolgt, og i 2025 blev alle rekorder slået med fem udsolgte byer allerede på dagen, hvor billetsalget åbnede.

I alt lykkedes det at afsætte hele 175.050 billetter i løbet af de første 24 timer og 199.000 billetter i alt. Arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden er derfor spændte på billetsalget til Grøn 2026, som er åbnet i dag.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:

“Vi er både glade og stolte over, at vi i dag kan skyde billetsalget til Grøn 2026 i gang med to af landets stærkeste liveartister. Vi har de sidste tre år oplevet en historisk stor opbakning til Grøn, og det håber jeg selvfølgelig vil fortsætte i år, så vi kan sikre et afgørende overskud til Muskelsvindfondens arbejde. Nu må det gerne snart blive sommer!”

Sponsordirektør hos Tuborg, Christopher Bak Billing, udtaler:

“Jeg glæder mig til, at vi kan løfte sløret for resten af årets plakat i de kommende uger og ikke mindst til at feste med både artister, frivillige og mange tusinde festglade gæster, når vi rejser rundt i det danske sommerland. Håber, vi ses derude!”

Lukas Graham

Lukas Graham er fortællingen om et musikalsk talent fra Christiania, der med fængende pop, sjæl og poesi har taget hele verden med storm.

Rejsen begyndte i 2011 med “Drunk in the Morning”, som hurtigt førte ham mod alverdens store scener, radiostationer, tv-shows og ikke mindst hitlister.

Med tre GRAMMY-nomineringer i 2017 og det milliard-streamede kæmpehit “7 Years” cementerede Lukas Graham et imponerende globalt gennembrud og starten på en epoke i dansk musik. I hælene på den massive succes fulgte et nyt album, ført an af “Love Someone”, der blev endnu et verdenshit med platin-status i 18 forskellige lande.

Siden har Lukas Graham gang på gang flyttet barren for liveoplevelser herhjemme fra udsolgte arena-shows på stribe i 2019 til banebrydende brug af grøn energi til afvikling af lys og lyd under deres seks eksklusive “In The Round”-koncerter i 2022.

Når Lukas Graham går på scenen, handler det om at give håb, skabe fællesskab og tænde drømme hos publikum. Til sommer vender den danske verdensstjerne tilbage til Grøn for at skabe nye, fælles minder på livets lange vej.

Annika

På rekordtid har AnnikaWedderkopp forvandlet sig fra et ungt TikTok-fænomen til en af Nordens mest markante nye stemmer.

Det hele begyndte i forældrenes stue i Vejby, hvor en 17-årig Annika delte sine egne sange på klaver – små, ærlige fortællinger om hjertesorg, vrede og alt det, man føler, men sjældent får sagt højt. Kort efter var hele Danmark klar til at lytte med.

Debutsinglen “Knuser Hjerter” fra 2024 blev en øjeblikkelig succes, og siden er det kun gået én vej.

I 2025 udkom debutalbummet AW, som allerede har rundet over 100 millioner streams, opnået 4 x platin og blev det bedst sælgende album i Danmark i hele 2025. Annika har desuden modtaget P3 Talentprisen, spillet for udsolgte sale og åbnet Orange Scene på Roskilde Festival – alt sammen på under to år.

Til sommer er hun klar til at debutere på Grøn, hvor publikum kan forvente et show, der kombinerer styrke, sårbarhed og stjernestøv.

Med sin karakteristiske vokal, ærlige tekster og nærvær på scenen har Annika skabt et univers, hvor man både danser, græder og mærker sig selv. Annika er lyden af en ny generation i dansk pop.

Link til billetter og yderligere information om Grøn 2026 kan findes på groenkoncert.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.