Fortæller om Kim Larsen bogen: Succes-forfatter gæster Odense i næste uge
Skrevet af: Michael Qureshi
PR-foto fra Bogen
Når Jens Andersen på onsdag d. 24. april gæster Magasinet i Odense for at fortælle om sin roste og storsælgende Kim Larsen-bog “Kim Larsen – Mine unge år” bliver det med musik og fællessang.
Med på scenen er Kristian la Cour, pianist, visesanger og lærer på Askov Højskole, og sammen vil de to tage publikum med på en musikalsk rejse i ord og toner gennem Kim Larsens univers.
“Jeg fortæller om unge Larsens liv, sådan som jeg nåede at få historien fra hans egen mund, og undervejs – sammen med Kristian ved klaveret og publikum i salen – skal der synges en masse Kim Larsen-sange, ikke bare de folkekære ørehængere, men også et par mindre kendte numre fra Larsens store sangbog,” siger Jens Andersen i en pressemeddelelse.
PR-foto: Politikens Forlag
Har skrevet flere prisbelønnede biografier
Med udgangspunkt i sin nye bog, ”Kim Larsen. Mine unge år”, fortæller Jens Andersen – kendt for sine prisbelønnede biografier om bl.a. Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Kronprins Frederik – om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018, inden Kim Larsen og Jens Andersen havde færdiggjort den store erindringsbog, de var i fuld gang med.
Vi skal høre om en begivenhedsrig opvækst på stenbroen i København og om lange lykkelige ferier på Fyn hos den bibelstærke, tegneglade morfar, der satte sit præg på en velopdragen dreng, der drømte om at blive cykelrytter eller gymnast, og fra begyndelsen havde et vågent men genert øje til det modsatte køn.
I ungdommen, hvor rockmusikken holdt sit indtog, mente Kim at han lignede Elvis Presley og lød som Little Richard, og skulle være forfatter eller skuespiller, forsøgte sig som skolelærer og endte som hele Danmarks spillemand.
Masser af fede historier undervejs
Undervejs i foredraget trækkes der lange linjer gennem Larsens liv og mange sange – fra barndommens gade i Københavns nordvest-kvarter, Askov Højskole, det mislykkede skolelærerjob og slumstormer-år omkring 1968 på Christianshavn, hvor Gasolin blev til, men den unge vildmand samtidig var fast besluttet på at gå sine egne akustiske veje.
Et muntert og musikalsk foredrag om mennesker, litteratur, sang og kærlighed, hvor der – med Kim Larsens ord og i Kim Larsens ånd – er ”både til gården og til gaden”.
VARIGHED: 2 x 45 minutter. Mulighed for at købe og få signeret bogen.
Hvad: Foredrag med forfatter Jens Andersen/Kim Larsen mine unge år Hvor: Magasinet Hvornår: Onsdag d. 24. april kl. 19.00 Billetter her
Julekalender-stjerner i Odense: Få en autograf og et billede med Tinka og Lasse
Skrevet af: Michael Qureshi
Lige nu ser over en million danskere med hver dag i december, når Tinka skal forsøge at vinde Kongespillet.
Årets helt store julekalender-hit er uden sammenligning Tinka og Kongespillet på TV 2.
Det er anden sæson af det hyggelige og spændende juleeventyr, der første gang løb over skærmen i 2017.
Burhan G synger titelsangen til Tinkas Juleeventyr, der har fået skabt et stort jule-univers i danske familiehjem.
Store dele af Tinka er faktisk filmet i og tæt på Odense.
Tinka og Lasse gæster Odense
Nu kan du tage hele familien på slæb og møde tv-stjernerne, når Tinka og Lasse besøger Autohuset Vestergaard/FordStore Odense i morgen søndag d. 8. december kl. 14.30-16.00.
“Som et led i TV 2’s og Fords samarbejde har du mulighed for at opleve Tinka og Lasse til julestue i vores FordStore i Odense.
Vi julehygger hele dagen med småkager, saftevand og juleklip og kvitterer med en Tinka nissehue til alle de børn, der farvelægger og kommer forbi med emblemet fra lågekalenderen.”
Det sker søndag fra 14.30-16.00 hos Autohuset Vestergaard/FordStore Du finder dem på Svendborgvej 90, 5260 Odense S.. Arrangementet er gratis. Du kan læse mere om eventet her
Kåret til Danmarks bedste: Fynsk bager solgte 9.000 romkugler på blot en dag
Skrevet af: Michael Qureshi
Normalt er det brunsviger, som de fynske bagere mestrer disciplinen i.
Men i Nørre Aaby knap 40 minutters kørsel fra Odense kom bagermester Carsten Mathiessen på alle læber.
Han fik nemlig håndgribeligt bevis i 2018 på, at han laver Danmarks bedste romkugler.
Kåringen fandt sted sidste år på madmessen Foodexpo i Herning.
Lige siden den dag i marts 2018 har intet været, som det plejer i bageriet i Nørre Aaby.
Det stak helt af
Faktisk stak det så meget af, at Carsten Mathiessen slet ikke kunne følge med i succesen. Det fortæller han lørdag i et interview med Fyens Stiftstidende.
I interviewet fortæller bagermesteren, at de lavede 20.000 romkugler om ugen, hvor det en dag før påske gik helt amok med 9.000 romkugler på samme dag.
“Vi stod jo og lavede dem derude hele tiden.
Vi stod der til klokken otte hver aften i et forsøg på at være på forkant, men det endte jo med, at det vi stod og lavede om aftenen til næste dag, det blev solgt samme dag.
“Prøv at spørge andre virksomheder, hvad de ville gøre, hvis deres omsætning blev firdoblet på 14 dage. Det var lidt lige som humlebien, der ikke vidste, den ikke kunne flyve,” lyder det fra bagermesteren.
Han erkender, at det nåede så vidt, at han overvejede helt at stoppe produktionen.
Deler gerne sin opskrift
MigogOdense har tidligere bragt opskriften på Danmarks bedste romkugle, og det gør vi gerne igen.
Det kunne virke som en fabrikshemmelighed, hvordan man laver Danmarks bedste romkugler, men sådan har Carsten Mathiessen det ikke, for som han siger: “Vi tænkte, om vi kunne skubbe nogle grænser og få romkuglen en klasse eller to op.”
Så her er opskriften:
Selve romkuglen laves af 600 g wienerbrød, 300 g mazarinbund og 100 g kakaopulver, der røres sammen med en spartel på røremaskine og sættes på køl, til det har en fast konsistens – eventuelt natten over
Ganachen laves ved at røre 125 g ægte, mørk chokolade op med 125 g kogende fløde og køle det ned natten over. Efter nedkøling tilsættes 0,5 dl Malibu-rom, 100 g nutella (eller anden nougatcreme) og romessens (efter smag), og ganachen røres godt sammen med romkuglerne på en røremaskine med spartel
Sprøjt det herefter ud på bagepapir eller plastik i små toppe på cirka 50 gram, og sæt dem på frost, til de mærkes faste
Til sidst rulles de små toppe runde i ægte mørk chokolade, som er tempereret over vandbad, og pyntes med chokoladekrymmel og Crispearls Salted Caramel
Nostalgisk julepynt og personlig shopping: Julen er for alvor skudt i gang i Magasin
Skrevet af: Michael QureshiAnnonce
Nu nærmer juletiden sig, som for de fleste er lig med familietid, søde sager og massevis af hygge.
I Magasin er julen noget helt særligt, og derfor kan odenseanerne blandt andet se frem til at opleve en flot og nostalgisk udsmykning inde såvel som ude:
“Julen er altid en helt særlig tid på året i Magasin, hvor man kan komme forbi og opleve en magisk julestemning.
Årets juleudsmykning er inspireret af en klassisk jul med snemænd, juletræer og guirlander, som vi har krydret med nogle moderne elementer i et gennemgående tema med guld og støvede nuancer af rosa, grøn og blå, som spiller rigtig godt sammen,” siger Sofie Andreassen, der er Store Manager i Magasin i Odense.
Foruden et gennemgående farvetema kan odenseanerne glæde sig til at opleve forskellige ikoner, der går igen i hele forretningen, eksempelvis mus, kaktusser og hjerter, som har fået en julet og moderne twist.
Derudover kan ikonet Veronica traditionen tro opleves som en del af Magasins juleudsmykning, hvor hun tager på eventyr rundt omkring i børneafdelingen.
Få hjælp til juleshoppingen
Jagten på julegaver eller det perfekte outfit til julens festlige begivenheder kan for nogle være en kaotisk og tidskrævende affære. For at gøre juleshoppingen lettere kan man med fordel rådføre sig med Magasins dygtige personlige shoppere, som hele julen står klar til at yde professionel rådgivning til odenseanerne.
“Der er faktisk mange, der ikke ved, at man helt gratis kan booke en tid ved Magasins gaveshoppere, som står klar til at hjælpe odenseanerne med juleshoppingen, uanset om det er til sig selv eller sine nærmeste.
Julen skal ikke være stressende, og derfor står vi klar til at gøre julens mange indkøb lidt mere overskueligt, siger Anita Balsby, der er personlig shopper i Magasin i Odense.
Magasin holder åbent fra kl. 10-22 fra d. 13. december og helt frem til jul.
Med Magasins goodie-app er det muligt at holde sig opdateret på forskellige arrangementer i julen.
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Bannere
Visning af bannere på siden.
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.