Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jesper Buchs pølsegryde slår pizza: Her er børnefamiliernes yndlingsretter

Af Redaktionen

De fleste kender Jesper Buch som den benhårde superiværksætter fra Løvens Hule på DR 1 og ikke mindst som stifter af JustEat, der gjorde ham til mangemillionær.

Men de færreste ved, at rigmanden også er en legende ved spisebordet hos tusindvis af børnefamilier.

Jesper Buchs opskrift på hjemmelavet pølsegryde slår nemlig pizza, burger og boller i karry med flere længder på top ti-listen over de mest populære retter hos danske børnefamilier.

Listen er opgjort af Mambeno, der er Danmarks mest populære madplans- og opskrift app til børnefamilier.

Hos Mambeno forsøger man også at målrette deres app mod Odense, hvor man  kan se, hvad der hitter her i det fynske.

“Vi er glade for at se, at vi også har god aktivitet i Odense, som også i sig selv rykker på madfronten i byen.

Men når man ikke lige er ude og spise på en af de gode Odense-restauranter, så er det meget rart at have nogle simple og gode opskrifter at falde tilbage på.

Det hjælper Mambeno med,” siger Morten Resen, der er medejer af Mambeno, til MigogOdense.

Ingen pizza eller bolognese i top ti

På Mambenos Top ti Jesper Buchs pølsegryde nemlig nummer fire på listen over de mest populære opskrifter – og hverken pizza, boller i karry eller spaghetti bolognese er at finde på top ti.

1. Kyllingetærte med spinat
2. Spaghetti i fad med oksekød og grønt
3. Sammenkogt ret med kylling
4. Jesper Buchs berømte pølsegryde
5. Grøntsagslasagne
6. Gratineret kylling i fad
7. Paprikagryde med kylling
8. One pot pasta med pølser og grøntsager
9. Stegte nudler med kylling og sesam
10. Pasta med rejer i tomatsauce

Morten Resen: Jesper er en glimrende kok!

Opskriften på Jesper Buchs pølsegryde kom på madplanen hos Mambeno, da GoLittle app-stifteren Morten Resen besøgte den kendte erhvervsmand i Spanien.

Mambeno er ejet af GoLittle, som Jesper Buch blandt andet har investeret i.

“Jesper er jo mager som en ræv i parringstid. Så at han var en glimrende kok og kunne røre en pølsegryde med bacon og masser af fløde sammen på rekordtid kom som en ret stor overraskelse.

Men selvom opskriften er simpel, smager den fuldkommen fantastisk!

Vores egne unger elsker den, og det samme gør tusindvis af andre familier, har det vist sig,” siger Morten Resen.

Hent opskriften på pølsegryden gratis

Opskriften kan hentes gratis på mambeno.dk/jesper eller i Mambenos app i App Store. Og selvom Jesper Buch mener, at retten kræver masser af piskefløde, kan den (trods alt) også laves i en lidt mere fedtfattig udgave.

Listen er udarbejdet i perioden 1. oktober 2016 – 1. oktober 2018 og tager udgangspunkt i flere end 2 millioner besøg på mambeno.dk.

Del artikel

Andre læser også