MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom til Jul i Odense ZOO: 3 weekender med skønne events

Af Christina Frederiksen
Odense Zoo Jul 2021
Odense Zoo Jul 2021

Jul i ZOO er et af Fyns mest populære events frem mod højtiden.

Hvert år valfarter odenseanerne i ZOO for at opleve havens smukke julelys og en masse hyggelige boder.

Og en skøn nyhed i år er, at juleeventet bliver endnu større!

Det betyder blandt andet, at årets udgave af Jul i ZOO vil være klar med en stribe pop-up-events – og her er der virkelig noget for enhver smag.

De tre første weekender byder således på disse forrygende events:

Julemesterskab i adventskranse

25.-26. november åbner Jul i ZOO med et blomsterbrag!

For første gang nogensinde kan Odense ZOO invitere indenfor til et sandt julemesterskab, når en masse fynske florister besøger haven og giver deres bud på årets adventskrans. 

Konkurrencen er i gang lørdag fra klokken 15-18, hvor du kan se floristerne i aktion, mens du resten af weekenden kan gå på opdagelse i de flotte adventskranse, få inspiration og stemme på din favorit.

Sammen med en lille jury af fagpersoner er du med til bestemme, hvem der skal være årets vinder. Vinderen kåres søndag klokken 18

I anledning af weekendens tema afvikler zoo desuden to eksklusive workshops søndag den 26. november, hvor du kan lave din helt egen adventskrans i selskab med den prisvindende fynske florist Camilla Christjansen, der til dagligt driver virksomheden All About Flowers.

Du kan købe billet til de to workshops her (bemærk: begrænset antal billetter).

Det vildeste julebord

2. og 3. december kan du opleve årets måske vildeste julebord i Odense ZOO!

A Table Story har specialiseret sig i udlejning af service og er blevet kendt i hele landet for sine flotte rammer til alle livets fester. De seje kvinder har dækket hundredvis af borde for både private selskaber samt store danske og internationale brands.

Nu gæster de Odense ZOO og giver deres bud på julens bord – selvfølgelig med udgangspunkt i naturen.

Gør dig klar til at opleve et julebord, som du aldrig har set det før, når haven slår dørene op til A ZOO Table Story.

A Table Story. Foto: PR

Emil Obel laver et peberkage-mesterværk

Hvad er julen uden lækkerier og søde sager? Ja, det rimer på peberkager! Og mesterbager!

Emil Obel blev landskendt, da han som yngste deltager nogensinde vandt DR-programmet Den Store Bagedyst.

Han er ikke bare mesterbager, han er også mesterligt sød at være sammen med for både børn og voksne.    

Nu står han klar til at skabe et nyt og eventyrligt peberkage-mesterværk i anledning af julen.

Kom og hjælp Emil med at svinge glasuren og skabe en drøm af et snelandskab med vinterdyr, nisser og magi. 

Klar, parat, bag – eller byg!

Foto: PR

Jul i ZOO åbner fredag d. 24. november klokken 16, hvor lyskæder på i alt 33 kilometer og 1.000.000 julelys bliver tændt for første gang. Derefter følger altså en hel måned med julerier, der i år byder på en masse nyt.

Praktisk info:

Odense ZOO er lukket fra og med mandag d. 20. november til og med torsdag d. 23. november for at gøre klar  til Jul i ZOO.

Haven åbner igen den 24. november klokken 16, hvor Jul i ZOO officielt skydes i gang. 

I perioden fra 24. november til og med 19. december er der juleprogram hver fredag fra klokken 16-20 samt hver lørdag og søndag fra klokken 11-20. Haven åbner alle dage klokken 9.

Fra d. 20. december og til og med den 23. december er der juleprogram hver dag fra klokken 11-20. Haven åbner alle dage klokken 9.

Den 24. december er haven åben fra klokken 9-14 med fuldt juleprogram.

Datoer og tidspunkter for de enkelte events kan ses på jul.odensezoo.dk.

Årets nye julekalender, “Zoofus og Zoofie – og den nye direktør,” kan ses på Odense ZOO’s YouTube-kanal hver dag i december.

Det tilhørende undervisningssæt, der er lavet til elever i indskolingen, kan gratis hentes på hjemmesiden.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien