MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mangler du de sidste julegaver?: Odense Aafart klar med skønne oplevelser

Af Christina Frederiksen

Mangler du de sidste julegaver, så har Odense Aafart et hav af oplevelser på åen, som du kan glæde dine kære med.

Udover populære cruises i bl.a. drinks, rosévine, G&T med mere har Aafarten spækket det nye år med spritnye events, som du kan opleve ombord i de nostalgiske turbåde.

Oplevelser du ikke finder andre steder på Fyn. 

Fyns første sejlende strikkeevent

Strik & Vin er en halvanden times magisk sejltur på Odense Å med strikketøj og gode vine. Du tager strikketøjet med ombord, mens Aafartens sommelier søger for at forkæle dig med tre udsøgte vine, som er nøje udvalgte til aftenen. 

“Vi elsker at lave events, der samler folk om det, de brænder for. Strik & Vin handler om hygge, fællesskab og lidt forkælelse – med strikketøjet i den ene hånd og et godt glas vin i den anden. Vi synes, det er en skøn måde at nyde en sejltur på åen,” fortæller Eva Pasgaard fra Odense Aafart. 

Udover at være i selskab med andre strikkeglade, så møder du også Lotte Lysholt, kvinden bag GarnbyJacobsen.

Ombord deler hun sin passion for strik, fortæller om sine garner og præsenterer sine unikke strikdesigns. Du kan også købe strikkekits og andre produkter, så du kan tage en lille bid af aftenen med hjem. 

Send smagsløgene på opdagelsesrejse 

Har du en vinelsker i familien, en rosélover blandt julegæsterne eller en øl entusiast der bare skal forkæles, så har Odense Aafart en masse unikke smagsoplevelser i gavesækken.

Odense Aafart skyder nemlig det nye år i gang med en masse spændende vinsmagninger, hvor du kan smage alt fra Riesling og Pinot Noir til Chardonnay til Bourgogne. 

År 2024 var året, hvor ejerne af Odense Aafart Morten og Eva Skytte blev uddannet vinsommelierer.

Udover at parret nøje håndplukker vine til Aafartens café, så arrangerer de også smagninger ombord på bådene.  Parret vil ikke sælge dig vin.

I stedet gør de dig klogere på druernes verden, mens du på en smuk sejltur får serveret flere forskellige vine indenfor aftens tema. Et nyt tema på åen i år er sommerportvine, som er en voksende trend i vinverdenen.

En smagning for den nysgerrige vinelsker, hvor du får serveret alt fra  en forfriskende rosé portvin til en lækker cocktail med tawny portvin. 

Udover vinsmagninger laver Odense Aafart også ølsmagninger i samarbejde med Anarkist Beer & Food Lab, hvor du bl.a. kan opleve ølsmagninger med temaer som hvedeøl, IPA, sommerøl mm. – for ikke at glemme den obligatoriske beerbattle mellem Anarkist og De Danske Ølentusiaster, hvor vi finder den bedste øl på Fyn. 

Se Odense Aafarts events her.

Quiz på vandet, Kim Larsen og 80’er toner 

Kender du en, som altid skråler med på sange af Kim Larsen og Shu-bi-dua, så har Aafarten fyldt koncertprogrammet med gaver til musikelskeren. Om sommeren forvandler Odense Aafart nemlig en turbåd til en sejlende musikscene.

Med Odenses skønne natur som koncertsal får du en unik nærværende koncertoplevelse ombord, hvor du kommer helt tæt på musikken. 

Udover koncerthyldester til Kim Larsen og Shu-bi- dua finder du musikoplevelser som hylder ABBA, John Mogensen, de gamle sømandsviser, lækker blues og 50’ernes Rockabilly-toner.

Som noget nyt i år 2025 laver Odense Aafart aftensejladser, hvor du en sensommeraften kan synge med på Kim Larsen- klassikere og Gasolinhits i selskab med Kristian og De Gule Enker eller ABBA Trio.

Se musikprogrammet her. 

Kender du en fan af firsermusikken eller en musiknørd, så er Musikquiz på Åen den perfekte julegaveidé til en helt ny og anderledes oplevelse på Odense Å.

Musik På Åen er en quiz på vandet, hvor du og dine venner kan teste Jeres musikviden festmusik eller 80’erne største.

Der vil være en masse fede præmier på spil, mens bådens bar vil være fyldt med lækre forfriskninger.

Fakta om Odense Aafart 

Odense Aafart har sejlet ud til Fruens Bøge siden 1882. Sejlturen er stadigvæk den samme som dengang. Men Aafartens mission er hele tiden at give den gamle Odensetradition en moderne twist. Derfor er de gamle turbåde i dag alt fra escape rooms til sejlende koncertsale. Odense Aafart skaber oplevelser for alle. Ombord arrangerer Aafarten smagninger, drinks cruises, koncerter, mystery tours, kreative events, skattejagter mm. Du kan også booke din egen båd til dit næste firmaevent. 

Foruden at skabe events ombord på de nostalgiske turbåde, udlejer Odense Aafart også kanoer og vandcykler. Om sommeren driver Odense Aafart en udendørs café ved Filosofgangen, hvor du bl.a. kan købe baristakaffe brygget på lokale bønner, lækker is og udsøgte vine håndplukket af Aafartens sommelierer.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien