Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Julehilsen fra Finland til letbanen: ”Hyvää joulua Odense”

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

Ordene er finske og betyder ”glædelig jul”. De kommer fra Pekka Sirviö, der er administrerende direktør for letbanen i Tampere, som har sendt Odense Letbane og Odense by en julehilsen i form af et videopostkort: 

”Lad mig benytte denne mulighed for at ønske jer en fredfyldt og glædelig jul og et vidunderligt nytår, da vi begge – Tampere og Odense – fortsætter med at sikre, at letbanen er pålidelig og nem at bruge også i fremtiden.”

Tampere, der er én blandt Odenses i alt 20 venskabsbyer, åbnede sin letbane i august 2021. I løbet af byggefasen har Odense Letbane og folkene bag letbanen i Tampere udvekslet viden og erfaringer – og nu hvor begge projekter er færdige og kører med passagerer, virker det oplagt at sende hinanden en julehilsen.

Stor succes i Finland

”I Odense Letbane har vi modtaget et meget flot og overbevisende vidnesbyrd om, at letbanen i Tampere allerede har opnået stor succes. Jeg er meget imponeret over, hvor langt man er nået på blot 16 måneder i drift”, siger Dan Ravn, adm. direktør, Odense Letbane.

Letbanerne i Tampere og Odense har flere lighedspunkter, udover at de er bygget i cirka samme periode. Tampere er den tredjestørste by i Finland og er med sine omkring 220.000 indbyggere lidt større end Odense.

Begge letbaner betjener en strækning mellem centrum og et større udviklingsområde med universitet, hospital og virksomheder lidt uden for den centrale del af byen.

Letbanen i Tampere har i gennemsnit haft godt en million passagerer om måneden, siden man åbnede de første to linjer med tilsammen 16 kilometer spor og i alt 28 stop. En tredje linje er allerede under opførelse og forventes at åbne i 2024.

Del artikel

Andre læser også