Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide til Takeaway i vinterferien: Her får du lækker mad til hele familien

Af Michael Qureshi

Nu er de mindste efter lang tids venten endelig kommet tilbage i skole – og så banker vinterferien på døren.

For de fleste unger er det nok ikke den mest tiltrængte ferie efter ugevis derhjemme med digitalundervisning og savn til skolekammeraterne.

Så for at ferien ikke føles som endnu en hjemsendelse, må vi gøre lidt ekstra ud af hyggen i vinterferiedagene.

Hygge er for mange danskere lig med god mad, som vi ikke får til hverdag – og noget som vi ikke selv skal lave eller ud i kulden for at hente.

Her får du vores inspirationsguide til 6 familievenlige takeaway-steder, som du kan få bragt hjem til døren med Just Eat i Odense.

Halifax

I vinterferien skal der selvfølgelig være en burgerdag. Her kan man passende få fra en af Odenses allerbedste burgersteder.

I marts 2019 rykkede den københavnske burgerkæde Halifax Burgers over Storebæltsbroen og etablerede sig i Odense.

Her har de formået at få godt fat i odenseanerne med deres store fyldige og greasy burgere.

Så er det jo heldigt, at man også kan få deres burgere og fritter leveret varme direkte til døren.
Bestil her

Jensens Bøfhus

Odense er Jensens Bøfhus’ bastion, og uanset hvilke udfordringer kæden har været igennem de seneste år, så leverer de altså på kvaliteten på maden.

Jensens er en sand familierestaurant, og det er pænt genialt, at man kan få bragt det hjem til hoveddøren med Just Eat.

Så hvis I er til spareribs og et godt stykke kød, ungerne til burgere eller store chicken nuggets med lækre pomfritter, så er hele familien godt dækket ind her.

Bestil her

Pappas Pizza og Grillbar

Ferietid er naturligvis også lig med pizzatid. Det er en sikker vinder for hele familien.

På Pappas Pizza på Risingvej i Odense C er der altid travlt, når tiden for aftensmad nærmer sig.

Det er blandt odenseanernes favorit pizza-steder, hvilket deres bedømmelse på Just Eat i den grad også vidner om.

5 ud af 6 stjerner ud af knap 3000 bedømmelser taler sit tydelige sprog, og du kan alt fra den klassiske til en luxux pizza.

Bestil her.

bar sushi

Sushi har for alvor indfundet sig som en middag, der kan samle familien i alle aldre. Selv de yngste elsker at dyppe sushi-stykker i soya og wasabi.

Og hvis rå fisk ikke er det største hit blandt børnene, så er der altid alternativer som chicken sticks, tempura rejer og andre lækkerier.

Bar Sushi rejser sig som en af byens bedste steder. Den første åbnede i 2005 i Læssøegade.

Siden er stedet vokset til en af Odenses mest populære kæder med tre steder i byen. Her får du sushi, der er lækkert anrettet og med fuld smæk på smagen.

Bestil her

McDonalds

Det er som om, at et Happy Meal kan noget helt specielt, når det handler om at vinde børnenes opmærksomhed.

Stod det til de små, var McDonalds nok oftere på menuen, end den er hos de fleste. Men så længe det ikke er hver dag, den står på cheeseburger, pomfritter og nuggets, så går det nok.

Og skal vi være helt ærlige, så har en god gammeldags Big Mac da heller aldrig skadet nogen.

Husk at Just Eat leverer familiemiddagen fra den gyldne måge lige til døren.

Her i Odense er det endda helt ekstraordinært, at man derudover også kan bestille fra kendte amerikanske kæder som KFC, Carl’s Jr. og Burger King.

Så kom ikke og sig, at der ikke er noget at vælge imellem.

Bestil her

Roti

Hvis man skal spice vinterferien lidt op, så kan indisk mad for alvor samle familien.

Traditionelt bestiller man flere forskellige retter og deler så ved bordet, så man får smagt lidt af hvert. Roti har også styr på det børnevenlige og har gode retter til de yngste.

Roti i Skibhuskvarteret har virkelig etableret sig som et af Odenses bedste takeaway steder. De har styr på alt fra bestilling, tilberedning og ikke mindst, at maden leveres præcis som man vil have den.

Prøv deres fantastiske Butter Chicken eller Chicken Tikka Masala med Naanbrød til.

Bestil her

Del artikel

Andre læser også