Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jyske Bank og RealMæglerne under samme tag: Historisk sammensmeltning

Af Christina Frederiksen

RealMæglerne åbner ny butik i Jyske Banks filial, Filosofhaven 44, Odense C.

Det er ikke nogen hemmelighed, at RealMæglerne og Jyske Bank gennem en årrække har opbygget et tæt forretningssamarbejde med fokus på kundefordele, men fredag den 16. september tages et nyt og historisk skridt i samarbejdet, når RealMæglerne Odense åbner en lokal ejendomsmæglerbutik i Jyske Banks filial på Filosofhaven 44 i Odense C.

Det bliver den første bolig- og bankfilial i Danmark med Jyske Bank og RealMæglerne under det samme tag.

Kunderejsen er ikke énstrenget, når boligejerne køber og sælger bolig. Det hele begynder med en finansiering, så kommer rådgivningen – uanset om det er et køb eller et salg, man er bevæget sig ud i – og på den anden side er der for eksempel også nogle forsikringer at forholde sig til.

Derfor giver det god mening, når bankfilialen og ejendomsmæglerbutikken bor dør om dør.

For kunderne vil rejsen ofte kunne føles kortere og mindre bumlet, men det er stadig op til kundernes eget frie valg, om de ønsker at benytte sig af fordelene.

Vi er glade for og stolte af, at Odense er valgt som de første. Det skyldes jo nok, at RealMæglerne og Jyske Bank i mange år har haft et tæt samarbejde her i Odense, og vi ser nogle klare fordele i at bo dør om dør.

Jesper Hviid, RealMæglerne

Jesper Hviid og Jannick Willumsen, der i mange år har drevet ejendomsmæglerforretning i Odense, åbner fredag den 16. september deres butik nr. 2 i byen. Dagen markeres med en stor reception.

– Det er en helt særlig dag, som vi har glædet os til i flere måneder, mens forhandlingerne har stået på, og lokalerne er blevet sat i stand, fortæller Jesper Hviid.

Dagen er ikke kun et afgørende skridt i forhold til at give RealMæglerne en afgørende position på boligmarkedet i Odense og blive boligejernes foretrukne mægler. Det er også et markant skridt for hele RealMæglerne-kæden med mere end 100 butikker i Danmark, og hvor det ventes, at flere af butikkerne vil tage samme skridt og flytte under ét tag med Jyske Bank.

RealMæglerne team af medarbejdere. PR-Foto

RealMæglerne er stadig en uafhængig kæde

– Vi er glade for og stolte af, at Odense er valgt som de første. Det skyldes jo nok, at RealMæglerne og Jyske Bank i mange år har haft et tæt samarbejde her i Odense, og vi ser nogle klare fordele i at bo dør om dør.

Det handler om, at RealMæglerne er dygtige til vurderinger, rådgivning om køb og salg af bolig og salg af boliger, mens Jyske Bank er dygtige til det med finansieringen, og sammen kan vi samlet skabe det bedste produkt til kunderne, fortæller Jesper Hviid, der sammen med Jannick Willumsen også har butik på Sdr. Boulevard 49 i Odense.

Jesper Hviid understreger, at samarbejdet ikke hviler på en eksklusivaftale med Jyske Bank. RealMæglerne er stadig en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde.

– I de tilfælde, hvor det er relevant, vil vi anbefale hinanden, men ellers er det kundernes eget fri valg at gøre, som de ønsker, siger han.

Jannick Willumsen, Jesper Hviid og deres Odense-team glæder sig til at se venner, forretningspartnere, kolleger samt nuværende og tidligere kunder til reception den 16. september kl. 15.00 til 18.00 i de nye lokaler på Filosofhaven 44.

Del artikel

Andre læser også