Trist melding fra familien: Stor Odense-profil er gået bort

Helle Nielsen, tidligere medlem af Odense Byråd og nuværende formand for FH Fyn, er fredag den 17. oktober 2025 afgået ved døden. Hun blev 64 år.
Det oplyser hendes familie i et opslag på Facebook.
“Min hustru, mor til vores to døtre Maria og Louise, vores børnebørns højtelskede mormor er her ikke længere.
Alt for tidligt er hun pludseligt revet fra os,” skriver familien i et opslag.
Helle Nielsen blev født i 1961 og var i 16 år aktiv i Odense Byråd.
Blev valgt i 2020
I december 2020 blev hun valgt som formand for FH Fyn, en stilling hun varetog indtil sin død.
Familien beskriver hende som en person med styrke, flittighed og en tro på retfærdighed, som modigt gik forrest som tillidsmand, loyal socialdemokrat og stolt feminist.
Bisættelsen finder sted tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 13.00 i Skt. Knuds Kirke i Odense.
Alle med tilknytning til Helle er velkomne til at tage et sidste farvel, efterfulgt af mindesammenkomst på Restaurant Næsbyhoved Skov.
Familien afslutter opslaget med ordene:
“Æret være hendes minde til evig tid.”