Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe hyldest: Odense fejrer Viktor Axelsen

IMG_1816-e1722869806551
Foto: Niels Nedergaard

I mandags hev hele Odenses Viktor Axelsen sin anden OL-guldmedalje ned fra hylden.

Kun to sæt skulle han bruge på at slå sin thailandske modstander i finalen i Paris – og kan dermed kalde sig olympisk mester for anden gang i træk.

Og det skal selvfølgelig fejres i Viktor Axelsens fødeby, Odense.

Derfor vil der på fredag være en kæmpe fejring på Odense Rådhus, hvor alle odenseanere er inviteret med.

“Vi hylder Viktor Axelsen – kom og vær med.

En af de største badmintonspillere nogensinde, Viktor Axelsen, har vundet sin anden OL-guldmedalje i herresingle. Nu er det tid til at fejre ham i Odense, hvor det hele begyndte.

Fejringen finder sted på Odense Rådhus, hvor borgmesteren har inviteret byens største sportsstjerne til guldfest,” skriver Odense Kommune på Facebook.

Arrangementet vil indeholde taler, hyldest fra hans barndomsklub, OBK, og en særlig kunstnerisk overraskelse.

Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding.

Deltagelse gælder efter først-til-mølle-princippet.

Dørene til rådhushallen åbner kl. 15.00, og Viktor Axelsen ankommer til Odense Rådhus kl. 16.00.

Mød op i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Så find dine rød-hvide flag frem, og lad os give ham den heltemodtagelse, han fortjener.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.