Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom med ombord: Kæmpe krigsskib kommer til Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

2.-5. maj 2024 er det muligt at komme helt tæt på Odense Kommunes adoptionsskib – fregatten Peter Willemoes.

Det 139 meter lange skib lægger til kaj og byder velkommen, så det er muligt at komme ombord og se noget af Forsvarets mest moderne maskineri og teknologi helt tæt på.

Det er fem år siden, fregatten Peter Willemoes med stor succes lagde til kaj i Odense, og det havde også været håbet, at skibet kunne være kommer før.

Men corona kom i vejen, og besøget måtte udskydes. Nu er der endelig mulighed for igen at se Odense Kommunes adoptionsskib helt tæt på.

“Det er en fornøjelse og stolthed, at vi igen kan byde fregatten Peter Willemoes velkommen til Odense.

For Odense som by betyder det meget, at vi kan have en tæt kontakt til Forsvaret og byde en af landets største fregatter og ikke mindst dens besætning velkommen.

Derudover er det en unik mulighed for, at vores børn og unge på tætteste hold kan opleve – og forhåbentlig blive inspireret – af de mange vigtige rolle og støttefunktioner på et af Forsvarets skibe,” siger borgmester Peter Rahbæk Juel.

Kort efter 2. verdenskrig indførte Søværnet traditionen med, at kommuner eller byer kunne adoptere et af flådens fartøjer. Da Peter Willemoes er bygget på de daværende Lindøværft, virkede det oplagt, at Odense Kommune skulle adoptere fregatten.

Program:

Torsdag d.2. maj

09.00 Fregatten Peter Willemoes sejler fra Fredericia Havn mod Odense.

Det er muligt se skibet fra:

–       Indsejling til Odense Kanal, ‘Gabet’. Forventet ankomst kl. 12.30

–       Langs Odense Kanal

13.00-14.00 Ankomst Odense Havn.

Alle er velkomne til at komme og kigge, når den imponerende fregat klemmer sig ind gennem havnen. Medbring gerne flag og højt humør.

Slesvigske Musikkorps spiller ved Tysklandskaj fra kl.13.30.

Det forventes at skibet passerer gennem Odins Bro kl.13.40.

Fregatten lægger til ved Tysklandskaj kl. 14:00

15.00- 16.00: Slesvigske Musikkorps spiller ved Gråbrødre Plads. Gratis adgang for alle.

Fredag d.3. maj

15.30-17.30: Åbent hus på Peter Willemoes

Bemærk;

– ikke egnet for kørestolsbrugere/gangbesværede pga. fremkommelighed ombord på skibet.

Lørdag d.4. maj

13.00-17.00: Åbent hus på Peter Willemoes

Bemærk;

– ikke egnet for kørestolsbrugere/gangbesværede pga. fremkommelighed ombord på skibet.

Søndag d.5. maj

13.30 Fregatten Peter Willemoes siger tak for denne gang og sejler ud fra Odense Havn gennem Odense Kanal.

Peter Willemoes var den første fregat i det, der kaldes ‘Iver Huitfeldt-klassen’, der blev ‘bortadopteret’. Det skete i 2013 under fregattens første besøg i Odense.

“Vi har kun haft gode oplevelser i Odense, og vi ser frem til endelig at komme tilbage og åbne skibet for vores adoptionsby, byde velkommen indenfor og fortælle Søværnets historie og ikke mindst om vores spændende opgaver i ind- og udland.

Vi er enormt stolte af vores arbejdsplads, og for os er det en kærkommen lejlighed til at vise alle interesserede, hvad vi kan, og hvilken særlig rolle, Søværnet spiller i samfundet,” siger chefen for fregatten Peter Willemoes, kommandørkaptajn Kenneth Buur Jensen.

Fakta om F362 Peter Willemoes:

–       Besøgte Odense sidste gang i 2019.

–       Bygget og navngivet fra det daværende Lindøværft (2011)

–       Længde: 138,7 m

–       Bredde: 19,8 m

–       Dybgang: 6,45 m

–       Fart: 28 knob (52 km/t)

–       Besætning: 126 personer, maks. 165

–       Været indsat i bl.a. Arktis, Middelhavet og det Indiske Ocean.

Del artikel

Andre læser også