Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kommer også til Fyn: Kæmpe-lastbiler skal skabe mindre trængsel

Af Christina Frederiksen

Til oktober fremsætter transportminister Thomas Danielsen et lovforslag, der gør det muligt at køre med ekstra lange lastbiler på op til 34 meter på udvalgte veje i Danmark som en forsøgsordning.

Forsøget giver i første omgang mulighed for, at de lange lastbiler, dobbelttrailere, kan køre på forsøgsvejnettet mellem Aarhus og Høje-Taastrup – og kommer altså også til at køre over Fyn.

“Vi skal udnytte veje bedst muligt, og derfor åbner vi for at kunne køre ekstra lange lastbiler der, hvor vejene tillader det.

Når en enkelt lastbil kan fragte mere, giver det både mindre CO2 og færre køretøjer på vejene, og er altså både en gevinst for klimaet og for trængslen,” siger transportminister Thomas Danielsen.

I forbindelse med forsøgsordningen er det nødvendigt at lave mindre tilpasninger af statsvejnettet til de ekstra lange lastbiler.

Fakta

Forsøgsordningen med dobbelttrailere kræver en ændring af færdselsloven, således at det bliver tilladt at tilkoble mere end to påhængskøretøjer.

Lovforslaget om dobbelttrailere ventes fremsat i Folketinget i oktober og at kunne træde i kraft den 1. januar 2024.

Forsøget med dobbelttrailere vil løbe i fem år, hvorefter det evalueres.

Det er Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, der har analyseret forsøgsvejnettet og udpeget steder, hvor der er brug for ændringer.

Der oprettes eksempelvis såkaldte omkoblingspladser til de lange lastbiler, så der er plads til at skille dem ad eller samle dem, inden de kan køre videre på det øvrige vejnet.

“Vi skal ikke kun sikre, at lovgivningen er på plads til dobbelttrailerne.

Vi skal også sikre de fysiske rammer, så det rent faktisk er muligt og sikkert at køre med så lange lastbiler på danske veje.

Vi er derfor i gang med at oprette omkoblingspladser, så der er god plads til, at dobbelttrailere kan køre ud på forsøgsvejnettet,” siger ministeren.

Der arbejdes desuden på at lave samarbejdsaftaler med vores nabolande om grænsekrydsende kørsel med dobbelttrailere, således at eksempelvis svenske dobbelttrailer-lastbiler kan køre videre på danske veje uden at omlaste, inden grænsen krydses.

Del artikel

Andre læser også