Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe madfest i byen: Din Guide til SPIS! Odense Food Festival

Af Morten Hopballe
Lørdag er alle inviteret til SPIS! Madmarked.
Lørdag er alle inviteret til SPIS! Madmarked.

I den kommende uge står Odense i smagsoplevelsernes tegn. For tredje år i træk afholdes SPIS! Odense Food Festival, og det er bare at tage for sig af retterne, hvor der i år er flere gratis tilbud end tidligere.

Her giver MigogOdense dig et overblik over nogle af de mange kulinariske oplevelser, der venter på odenseanerne.

SPIS! Ude er et forsøg på – sammen med udvalgte odenseanske kvalitetsrestauranter – at give alle en mulighed for at komme ud at spise eksklusiv gourmet, afprøve internationale cuisiner og svælge i klassisk gastronomisk håndværk af de allerbedste råvarer til en særlig fordelagtig pris.

SPIS! ude er et samarbejde med fantastiske restauranter som Kok & Vin, mmoks, Bacchus, Gringas, The Balcony, Eatmosfære, Druen & Bønnen og Aiko Sushi. Det foregår fra mandag til og med lørdag, og du kan gå ind og sikre dig en af de eftertragtede pladser her.

SPIS! Vegansk er økologisk, vegansk langbordsmiddag på Teater Momentum. Det er Café Kosmos, der inviterer alle – fra novicer ud i den mælke- og kødfrie kost til garvede grøntspisere. Det foregår mandag 11. september fra kl. 18-21, og du kan se menuen og sikre dig billet her.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

 

Tirsdag fra kl. 17-19 byder SPIS! på Cremen af dansk ost. Her bliver du forkælet med lækker dansk ost og ny viden, når oste-ekspert Rasmus Holmgård fra Ost & ko kommer til byen og serverer et spændende smagsforedrag om de nyeste trends og typer af danske oste. Arrangementet foregår på mmoks, der serverer snacks undervejs.

Læs meget mere om Cremen af dansk ost og køb din billet her.

Onsdag er der både Økologisk pastaworkshop, Løb og picnic, hvor man mødes ved Skovsøen og løber en tur, inden man får serveret sandwich og dessert fra Druen & Bønnen, og Pasfalls Kokkeskole. Her kan du komme med til en aften i gourmetens tegn på netop Restaurant Pasfall, hvor den prisvindende kok Thomas Pasfall lader dig kigge ham over skulderen, når han kokkererer snacks og hapsere til dig, imens han gør dig klogere med tips og tricks til, hvordan du selv kan gøre ham kunsten efter.

Du kan tilmelde dig den inspirerende aften på Pasfall her.

SPIS! Odense Food Festival inviterer til Den kulinariske skolehave torsdag, hvor du også kan komme til Langbordsmiddag ved Byens Køkken og Vinfestival.

Vinfestivalen er arrangeret i samarbejde med Vinoble, der præsenterer intet mindre end 120 vine fra 11 forskellige vinleverandører. Det foregår torsdag fra kl. 18-21 i Ernst & Youngs lokaler på havnen. Du kan læse mere om arrangementet, der koster 225 kr., og tilmelde dig her.

Fredagen på SPIS! kan du bruge på Restaurant Crawl, hvor du kan tage på en gastronomisk rejse gennem tre af Odenses skønne spisesteder på én aften, eller du kan – hvis du er mellem 8 og 15 år og har en spirende gourmetkok i maven – tage på Gourmetspirer med Restaurant Resumé.

Her inviterer den prisvindende kok Kim Gubi fra Restaurant Resumé en flok heldige unge til at kokkerere med sig og lære nye gastronomiske tricks og køkkenskills, mens de kreerer en tre-retters gourmetmiddag med udgangspunkt i fynske råvarer.

Lørdag er den helt store dag på SPIS! Odense Food Festival, der inviterer dig til intet mindre end 17 forskellige arrangementer fra Åben brygkælder hos Bryggeriet Flakhaven og Brunsvigerkonkurrence over Smag for livet og Banko med Café Venchi til SPIS! Madmarked, hvor der også er en lang række aktiviteter i Workshopteltet på SPIS! Madmarked.

Du kan læse om de mange lørdagstilbud i programmet her.

SPIS! Odense Food Festival afsluttes med et brag søndag 17. september, hvor festivalen fejrer de fantastiske fynske råvarer til den festlige og folkelige Schiøtzprisen. Schiøtzprisen er Fyns største professionelle kokkekonkurrence, som præmierer det unikke gastronomiske håndværk og evnen til at fortolke det fynske terroir.

Du kan læse meget mere om SPIS! Odense Food Festival på deres hjemmeside.

Go’ appetit.

Del artikel

Andre læser også