Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe navn afsløret: Vi Elsker 90’erne henter boyband-favoritter til Odense

Af Michael Qureshi
Keith Duffy og Brian McFadden
Keith Duffy og Brian McFadden

Har du nogensinde hørt et publikum bestående af tusindvis af 90’er-glade fans skrige af deres lungers fulde kraft?

Hvis du var med til Vi Elsker 90’erne i 2019, så har du hørt det.

Bevares, det var måske mest kvindernes stemmer, der vibrerede – og det bliver det nok igen, når charmetroldene fra Boyzlife – Brian McFadden og Keith Duffy – tager med på tour i 2020.

Det er nemlig lykkedes Vi Elsker 90’erne at signe nogle af 90’ernes største boybandstjerner, der i årtiet turnerede med deres respektive bands, Boyzone og Westlife.

Dermed er de igen klar til at vælte Kongens Have d. 22. august i Odense.

McFadden og Duffy er gået sammen i et nyt band, der optræder med de nogle af de største hits, du har svunget dine buffalos til: ’No Matter What’, ‘I Love The Way You Love Me’, ‘Fool Again’, ‘Love Me For A Reason’, ‘Mandy’, ‘Baby Can I Hold You’, ‘Looking Like That’, ‘You Needed Me’ – ja, vi kunne blive ved!

Gigantiske hits på cv’et

Brian McFadden (Westlife) kan pryde sig med 12 nummer 1-hits i UK og Irland.

Bandet solgte flere end 30 millioner albums (!) verden over. Siden har Brian McFadden haft succes som solo-kunstner, blandt andet med singlen ’Real to Me’.

Sammen med Boyzone oplevede Keith Duffy også stor success. Bandet lå ofte på Top 1 – hele seks gange i UK.

Brian McFadden og Keith Duffy fandt sammen i 2016 og har siden været på Tour i hele verden.

Sidste år var duoen med på Vi Elsker 90’er-touren, både i Danmark og i Sverige, som sagt til giga-fornøjelse for specielt det kvindelige publikum, der om nogen dyrkede begge bands op gennem 90’erne.

“Vi havde en fest med Brian McFadden og Keith Duffy sidste år, og det er simpelthen sådan en fornøjelse, at de har sagt ja til at turnere med os igen i år.

De vækker så mange minder hos vores publikum, og publikum giver SÅ meget igen, når drengene går på scenen. Det er ren kærlighed,” siger koncertarrangør Riffi Haddaoui.

Billetter til Vi Elsker 90’erne i Kongens Have i Odense den 22. august kan købes her

Del artikel

Andre læser også