MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed: Restaurant Bouillon åbner i Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: Restaurant Bouillon/Facebook
Foto: Restaurant Bouillon/Facebook

Rygterne har svirret i lang tid.

Ville det mega-populære restaurant-koncept Bouillon åbne en restaurant i Odense?

Mange har ment det, men ingen har 100 procent vidst det.

MigogOdense har sågar været i kontakt med kædens stifter, Torben Klitbo, der dog har afvist, at der skulle være noget om snakken.

Men noget tyder på, at han bare ikke har villet ud med historien, for på Bouillons egen Facebook-side er man nu klar med store nyheder.

I et konkurrence-opslag har Bouillon nemlig lagt et billede op af den nye location – og så skal følgerne gætte, hvor den nye restaurant åbner.

Billedet viser Barfoeds flotte lokale, der er ved at blive sat i stand i Pariser Passagen, hvor den odenseanske bykonge tidligere har meldt ud, at der skal være restaurant.

Lokalet ligger bag Matas’ nye butik i Vestergade og man kommer altså ind til det via Pariser Passagen.

Restaurant Bouillon er ifølge sin egen beskrivelse et parisisk inspireret spisested med god, ærlig mad til billige priser.

“På Bouillon er det muligt at få den fulde restaurantoplevelse med tre retter, vin i ballonglasset, dug på bordet og tjener i uniform – uden at blive flået.

Det må gerne være sådan, at når vi kommer med regningen, så tror du, vi har glemt noget. Men det har vi ikke. Vi kalder det ”stor oplevelse, lille regning”,” skriver Restaurant Bouillon på sin hjemmeside.

Restaurant Bouillon har allerede to restauranter på Frederiksberg og i Aarhus.

Del artikel

Andre læser også