Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tip en vinyl-ven: Kæmpe plademarked fylder Posten i weekenden

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

”Hvorfor samle på vinylplader i 2019?” spørger du måske.

Svaret er enkelt: Hvornår er der sidst nogen, der har spurgt, om de måtte komme med hjem og se din MP3-samling?

På lørdag d. 6. april kan du i Musikhuset Posten her i Odense udvide den eksisterende pladesamling eller kickstarte en helt ny.

Første lørdag i april danner Posten traditionen tro rammen om den nu 66. udgave af Odenses Internationale Plademesse, som har eksisteret siden 1984, og er dermed Danmarks ældste.

40 standholdere fra Danmark og Tyskland står klar med cirka 45.000 plader på 100 meter med stande

Med det brede udbud markerer messen sig som en af de absolut største og bedste i landet.

Prismæssigt er der også noget for alle.

Der er plader fra 5 kroner og op. Du kan finde 5 LP’er for 50 kroner. Leder du efter sjældne 1. tryk til flere tusinde kroner, finder du også dem.

20’er i entré

Her kan du flippe gennem kasser og atter kasser af sprøde beats, (u)kendte klassikere og samlerobjekter kurateret og medbragt af nogle af kongerigets mest kyndige vinyl-eksperter.

Der er masser af sjældne samlerobjekter og almindelige tilgængelige vinyler til salg. Man kan også finde promotion- og fanklubudgivelser, der aldrig før har været til salg i en pladebutik.

Der er endvidere et stort udvalg af merchandise for enhver smag, bl.a. bøger, T-shirts m.m.

Derfor imødeses Odenses Internationale Plademesse altid med stor forventning af musikelskere.

Hvad: Odenses Internationale Plademesse
Hvor: Musikhuset Posten
Hvornår: Lørdag d. 6. april fra kl. 10-15.00
Hvor meget: 20 kr. i entré
Hvordan: Tjek linket her

Del artikel

Andre læser også