Kæmpe planer: Nu får Odense-bydel 450 nye private boliger

Fremtidens Vollsmose tager næste skridt med en plan for det første nye kvarter i bydelen.

Her skal bygges over 400 nye private boliger, som føjer sig ind mellem de eksisterende, renoverede bygninger. De bliver en blanding af byhuse, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber suppleret med forskellig typer erhverv.

Det skriver Fremtidens Vollsmose i en pressemeddelelse.

Vollsmose forandrer sig nemlig med hastige skridt i disse år, og nu ruller næste bølge altså frem.

Her er ønsket at skabe en mere blandet bydel end i dag.

Det skal blandt andet ske ved at integrere nye private boliger i området og ændre på forholdene for at skabe de optimale vilkår for en god hverdag og tryg fremtid.

Og hvordan det skal gøres, præsenteres her i den første kvarterplan for området, der ligger nord og syd for den nye vej Kløvereng.

Vollsmose blev i sin tid bygget i samme arkitektoniske byggeånd som Thomas B. Thriges Gade.

Byerne blev tilpasset ud fra tankegangen om, at man hurtig skulle kunne komme frem i bil, så den firesporede vej blev ført ind gennem Odense og delte centrum i to. I dag har man dog skabt et nyt område i centrum, der hænger bedre sammen, og intentionen er den samme for Vollsmose-omdannelsen.

Selvom arealet i det første kvarter i Vollsmose er cirka dobbelt så stort som Thomas B. Thriges Gade-projektet, ligger antallet af nye boligkvadratmeter forholdsvis tæt på. Det siger lidt om, hvor stor en forandring der er tale om.

I dag mangler kvarteret ved Kløvereng blandt andet flere gader, pladser og mødesteder, der gør hverdagen mere levende og gør det lettere at være en del af et fællesskab.

For selv om der er gjort meget for at ændre på forholdene i Vollsmose siden opførelsen i 1960’erne og 70’erne, er der nogle grundlæggende forhold, man ikke har gjort noget ved tidligere. Det har både været for omfattende og dyrt. Men Folketingsloven fra 2018 kræver markante ændringer – også her.

Den mest konkrete er, at Vollsmose skal bestå af mindst 60 procent private ejer- og lejeboliger mod nul i dag. Det betyder konkret, at 1000 almene boliger er eller bliver fjernet i hele området, og så skal der bygges nyt.

Og her i det første kvarter skal opføres cirka 450 private boliger, hvor ingen får mere end 200 meter til grønne områder.

Et centralt omdrejningspunkt i området bliver den nye letbanestation, som skal fungere som et knudepunkt.

Her er ambitionen, at en dagligvarebutik samt mindre erhverv, butikker og værksteder skal skabe liv, aktivitet og steder i bydelen, som andre udefra også har lyst til at besøge.

“Vi udvikler Vollsmose med udgangspunkt i det, der får en bydel til at fungere i hverdagen. Det handler om nye spændende boliger og om at skabe steder, hvor mennesker har lyst til at bo, handle, arbejde, mødes og være en del af et fællesskab,” siger Tove Frederiksen, administrerende direktør i Fremtidens Vollsmose.

Kvarterplanen introducerer tre nye måder at placere boliger og bygninger på i området: de nye karréer, de afsluttende led og de fligede kanter.

De nye karréer består af to, tre eller fire bygninger, der danner rammen om et fælles grønt gårdrum med plads til både leg, ophold og dyrkning af grøntsager. En del af boligerne får også små private haver. De skal både danne tætte, intime boliggader med 2-3 etagers bebyggelse og være en del af højere, mere by-agtige rum, fx omkring letbanestation og centrale pladser.

De afsluttende led er ret forskellige, men har det fællestræk, at de skal være bindeled mellem den eksisterende og den nye bebyggelse. Samtidig skal de danne gårdrum og karakteristiske gaderum.

Intentionen er at skabe naturlige mødesteder på tværs af nyt og gammelt.

De fligede kanter skal bløde overgangen op mellem natur og de eksisterende bygninger. Det betyder, at disse rækkehuse får første parket til naturen.

Arkitekter og byplanlæggere er i dag blevet meget klogere på, hvad bygninger og byrum, natur og fællesskaber gør for et område sammenlignet med 1960’erne, da Vollsmose og flere af de andre store velfærdsbyggerier blev planlagt og opført.

I Odense var fokus på at flytte folk fra dårlige lejligheder og usunde kælderrum i midtbyen til frisk luft, masser af sollys og grønne omgivelser i byens udgang – med en idé om, at man her skabte et lille samfund, som havde nok i sig selv. Der blev bygget højt i præfabrikerede betonelementer, så flere kunne få glæde af de nye goder.