KÆMPE scoop: Ankerstjerne giver koncert på kendt gå-i-byen-sted
“Vi har længe haft et ønske om at gøre det her en realitet for byens bedste gæster, og nu er det langt om længe blevet en mulighed”.
Sådan starter Proud Mary Pub i Odense en netop oprettet begivenhed på facebook.
Nu på fredag præsentere de nemlig en livekunstner, som de er mere end stolte af.
“Børn af Natten”, “Tag hvad du vil”, “Nattog” og “Mit navn i lys”.
Så ved alle hvem man snakker om. Ingen ringere end Ankerstjerne spiller live fredag aften på Proud Mary.
Og der er mange flere hits end blot de førnævnte. Manden har lavet musik med stort set alle de store danske kunstnere, der blandt andet tæller Rasmus Seebach, Burhan G og Andreas Odbjerg.
Der er denne dag krav på køb af bordpakke ved reservation – dette kan gøres ved at sende en mail på odense@proudmarypub.dk eller via deres hjemmeside.
Dørene åbner kl. 18:00, men koncerten finder først sted i nattetimerne. Aldersgrænsen er minimum 22 år.