MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For 14. gang: Kæmpe sports-event vender tilbage

Af Christina Frederiksen

Fynske Bank Sportslørdag ruller endnu engang den røde løber ud til en spændende dag fyldt med sportsfeber og familieunderholdning i højeste gear.

Den festlige fælles fynske begivenhed finder sted i Odense Idrætspark lørdag den 20. januar fra kl. 13 til 17, hvor dørene står åbne for alle til et hav af gratis sportsaktiviteter.

Traditionen tro vil dagen også byde på den spændende og ofte nervepirrende maskotdyst, hvor de fynske maskotter konkurrerer om at blive kåret som Årets Sejeste Maskot.

Det bliver også muligt at få både kram, selfies og highfives af maskotterne.

Derudover vil der være mulighed for at hilse på nogle af de fynske sportsidoler, få autografer og meget mere!

Denne årlige sportsfest, et fast højdepunkt i Fyns kalender og i år afholdt for 14. gang, præsenterer et imponerende udvalg af over 43 sportsgrene spredt ud over syv haller.

Fra skøjteløb, ishockey og curling på isen til tumbling, amerikansk fodbold, simulatorgolf, bowling og skydning. Sportslørdag byder på en dynamisk blanding af sportslige udfordringer, der appellerer til alle aldersgrupper og interesser.

Pengepris på spil

Dagen vil ikke kun byde på sportsaktiviteter, men også på en række prisoverrækkelser og hyldest til Fyns frivillige og professionelle sportsudøvere.

Fynske Banks Kammeratskabsprisen, Årets Fund og Årets Sportsnavn på Fyn vil blive kåret live i Odense Idrætshal, mens prisen som Årets Frivillige Idrætsleder og Den Fynske Idrætsforeningspris kåres ved aftenens branchefest.

Sidste år vandt 15-årige Katja Jørgensen fra Sportsmotorklubben Odin Fynske Bank Kammeratskabsprisen 2022.

Hun modtog ved den lejlighed 25.000 kr.

“Jeg blev chokeret, men også virkelig glad! Jeg havde ikke regnet med at vinde. Det har betydet meget, og det var samtidig fedt, at der blev sat pris på min sport,” fortæller Katja.

Prisen betød, at hun kunne tage motorklubben med til det Danske Speedway Grand Prix i Vojens.

Det var ifølge Katja en fed oplevelse for både de helt unge og ældre kørere i klubben.

Sportslørdag 2024 forventes vanen tro at tiltrække op imod 5000 gæster til Odense Idrætsparks syv haller. Deltagelse er gratis, og arrangementet er åbent for alle aldersgrupper.

Fynske Bank Sportslørdag er et samarbejde mellem otte kommuner, tre mediehuse, et utal af fynske foreninger og Destination Fyn.

Del artikel

Andre læser også