Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe succes: DHL Stafet melder om alt udsolgt

Foto: OGF/Odense Atletik
Foto: OGF/Odense Atletik

DHL Stafet i Odense er godt i gang med sin afvikling.

Der bliver løbet over tre dage på Engen i Fruens Bøge – starten lød i går, og så bliver der ellers sendt løbere af sted i dag og i morgen også.

Det er den 21. udgave af stafetten, og det er over tid blevet et af landets mest populære løb.

Og med over 21.000 deltagere kan OGF/Odense Atletik i år melde om alt udsolgt!
 
Halvdelen har tilmeldt sig stafetløbet, hvor 5 deltagere tager hver en 5 kilometer lang løbetur med depechen.

Foto: OGF/Odense Atletik

Den anden halvdel har valgt den smukke gårute, som kommer en tur gennem Den Fynske Landsby. 

Løbsleder Michael Nielsen siger:

“Helt fra starten af 2024 har vi oplevet en enorm interesse fra virksomhederne om at blive en del af festen.

Der kommer deltagere fra hele Fyn, men virksomheder også fra Østjylland og Vestsjælland vælger at tage turen til Odense og opleve de smukke ruter og den unikke stemning på Engen,” siger løbsleder Michael Nielsen.

Stafet for de yngste

Men det er ikke kun for de voksne, at der venter en fed oplevelse.

Igen i år er der nemlig med Føtex Skolestafet også et gratis tilbud til alle 4 – 7. klasser på Fyn.

Skolestafetten skal give eleverne en god start på skoleåret, hvor de kan mødes på kryds og tværs af skoler, årgange og klasser.

Skolestafetten er for alle og man kan deltage ligegyldigt, om man er i topform, eller man bare vil gå en hyggelig tur med sine klassekammerater.

Foto: OGF/Odense Atletik

DHL Stafetten Odense tager endnu et skridt i forhold til en grønnere profil i år.

Som løbsarrangør for et stort event på et så smukt og grønt område i Odense er det oplagt at tage de første skridt omkring bæredygtighed.

Alle hold får udleveret en lækker bæredygtig madkasse, og i den vil både bestik og tallerkener være komposterbare, ligesom servietterne er lavet på 100% genbrugspapir.

Når affaldet skal retur, vil deltagerne i år finde miljøstationer 17 steder på Engen.

DHL har fået ny profil

I de første år deltog udelukkende aktive løbere i DHL Stafetten.

For 13 år siden blev kategorien “walk” lagt ind i arrangementet, og fra 2017 har der været en separat rute for gående deltagere.

Denne er blevet vældig populær:

“Vi har cirka 50 procent, der løber stafetten og cirka 50 procent, der går i samlet flok.

Foto: OGF/Odense Atletik

Det har i de foregående år fungeret vældig fint, da vi sender alle gå-holdene ud på ruten fra klokken 18.00 fra Sejerskovvej.

En halv time før sendes de første løbere af sted fra Engen,” siger Michael Nielsen. 

Konceptet er med til at give et godt flow i området og bidrager til at skabe en rigtig god stemning hele aftenen, hvor alle er med til at heppe på hinanden på skift.

Læs mere på www.dhlstafetten-odense.dk.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.