Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe tab: Landskendt restaurant i Odense lukker

Af Christina Frederiksen

Det er lidt af et gastronomisk chok, der rammer odenseanerne denne morgen.

I en pressemeddelelse meddeler Restaurant Pasfall i Brandts Passage nemlig, at den lukker.

”Den endelige plan ligger endnu ikke fast, men beslutningen om, at der skal ske mere og noget andet, er taget”, siger Thomas Pasfall som sammen med sin hustru Maria Pasfall og deres team, driver den landskendte Restaurant Pasfall i Brandts Passage.

”Restaurant Pasfall har været en meget stor del af vores liv siden 2013, men nu er det tid til at prøve andre ting.

Vi har haft 11 gode år i den smukke passage i hjertet af Odense.

Vi tror på, at fornyelse og den evige søgen eIer perfektion er alfa og omega for enhver god kok og restauratør.

Indimellem betyder den gastronomiske søgen også, at nye omgivelser kan være en nødvendighed for, at udfordringen bliver mere nærværende,” siger Thomas Pasfall.

Indenfor nogle få uger vil det blive synligt for enhver, der går forbi, at der søges nye lejere til lokalerne i Brandts Passage og derfor vælger Restaurant Pasfall at melde ud nu.

Thomas Pasfall understreger, at det både vil være muligt for en ny lejer at overtage lokalerne i Brandts Passage, som de står i dag, eller bruge dem til helt andre formål.

”Vi er meget beærede over den opbakning som byen, Odenseanerne og gæster med kulinarisk interesse fra både ind- og udland har vist os.

Derfor har vi også stadig lysten og gejsten til at skabe oplevelser, men vi har brug for at der sker noget nyt. I takt med verden ændrer sig, så gør vores drømme også, og derfor er vi fast besluttede på, at det er tid til at ryste pose,” fortsætter han.

På nuværende tidspunkt ligger det ikke fast, hvad der skal ske, hvornår det kommer til at ske, og hvad der præcist skal ske.

“Vi har mange idéer, så den næste tid skal bruges på forsat at servicere vores fantastiske gæster i restauranten og sideløbende bruge noget tid på at forme det projekt, der skal være vores fremtid.

Vi er meget åbne. Måske opstår der en mulighed for et samarbejde på Fyn, et andet sted i landet eller endda måske udenlands.

Hvem ved? Det eneste vi helt klart kan garantere er, at vi fortsat vil forkæle vores gæster i Odense ind til vi lukker døren for sidste gang,” siger Thomas Pasfall.

Del artikel

Andre læser også