MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kaffe, te og kager ad libitum: Kom med til Chokolade på Åen

Af Michael Qureshi

I en periode hvor der ikke er nær så mange events i Odense, som der normalt plejer at være, så er det godt, at vi har Odense Aafart til at holde skansen.

De er gode til at komme med kreative påfund lige fra vinsmagninger, roséfestival på vandet til pubquiz i cykelbåde. Nu har de også meldt ud om et arrangement, der nok ret hurtigt bliver udsolgt.

De kalder det Chokolade på Åen. Det finder sted lørdag d. 29. august.

Foto: Odense Aafart.

Luksuskager og cupcakes

Her vil de byde på et væld af kager, anretninger og søde sager.

I et presseskriv lyder det om eventet;

“Vi byder på en overflod af chokolade i alt fra luksuslagkager, fromagekager, cheesecakes, cupcakes, fyldte chokolader og meget mere. Alle afskygningerne af chokolade vil være repræsenteret: mørk chokolade, lys chokolade, hvid chokolade og Ruby som er en af de nyeste trends inden for chokolade som især skiller sig ud med sin lyserøde farve og har en let syrlig smag med søge og naturlige noter af bær.”

Arrangørerne lover, at der bliver mulighed for at smage noget for enhver smag, og man kommer nok til at trille af båden.

“Vi sørger for de fineste, hyggeligste og mest lækre rammer for dagen – alt I skal gøre er udelukkende at medbringe den gode appetit og jeres fantastiske humør mens turbåden sejler jer ned gennem Odense Å mens i nyder herlighederne,” lyder det fra Odense Aafart.

25 års erfaring som kagebager

Alle kagerne er kreeret af den autodidakte konditor, Lone Ebdrup, som har mere end 25 års erfaring som kagebager.

I 2016 deltog Lone som medvirkende i ”Kagekampen” på Kanal 5, og siden har hun gjort kærligheden til kagerne og konditorfaget til sin levevej.

Hele herligheden koster 299,- pr. person og er inkl: sejltur (tur/retur), kaffe, te og kage ad libitum.

Du kan købe billet lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien