Skal forvandles: Kaffebar i midtbyen lukker midlertidigt
Det er efter manges mening her, du finder byens bedste kaffe.
Når man siger “Nelle’s”, plejer man i hvert fald at tænke på god kaffe i alverdens afskygninger.
Hvad enten man er til cappuccino, espresso eller latte, så er Nelle’s stedet at gå hen.
Men nu må du altså i en periode søge andre steder hen for at slukke kaffetørsten.
Nelle’s Overgade har nemlig åbent for sidste gang i dag, før de lukker i over en uge.
Ny og forbedret kaffebar
Årsagen er, at kaffebaren skal have en grundig overhaling
Derfor lukker de i dag kl. 18 og helt frem til den 1. november.
“Vores skønne Overgade biks trænger til en kærlig hånd og bløde penselstrøg, så derfor lukker vi den midlertidigt i en kort periode,” skriver kaffebaren på Facebook.
Når Nelle’s åbner igen den 1. november, bliver det med et brag en åbningsfest, lover kaffebaren.
Her kan man se frem til at opleve en ny og forbedret kaffebar, som dog stadig bliver cirka, som vi kender og elsker den.
Nelle’s Odense Teater og Filosoffen har dog stadig åbent, som de plejer.
Læs også: Bolighus i Odense går konkurs: Nu kan du finde deres møbler på auktion