Kage ad libitum: Café inviterer igen, igen til overdådig kagebuffet
Ja … Vi ved godt, at vi næsten lige har skrevet om Café Odeon Socials geniale kagebuffet.
Men vi misser aldrig en mulighed for at skrive om kage ad libitum, og nu er det tid til at skrive en dato i kalenderen igen.
Kagebuffeten er nemlig tilbage lørdag den 7. marts fra kl. 13.00 – 15.00.
Du kan se frem til en overflod af både luftige og snaskede kager, hvor der hverken er sparet på sukker, fløde, creme eller chokolade.
Giv den gas i kagebuffeten for kun 100 kr.
Det bedste af det hele er, at hele fornøjelsen kun koster 100 kr.
Derudover får du selvfølgelig alm. kaffe og te ad libitum med i prisen, så du har noget at skylle alt det søde ned med.
For 20 kr. ekstra kan du tilkøbe en skål softice til din kage.
Du kan købe din billet til smovsefesten lige her.
Hvad: Kagebuffet
Hvor: Café Odeon Social, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense
Hvornår: 7. marts, kl. 13.00-15.00