MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder alle singler: TV 2 søger deltagere til ny sæson af Bachelorette

Af Emil Kjær Jørgensen
Privatfoto / TV2
Privatfoto / TV2

TV-programmet Bachelorette tog Danmark med storm, da første sæson løb af stablen tidligere på året.

Nu er TV2 snart klar med en ny sæson.

Denne gang foregår kærlighedseventyret i Sri Lanka, hvor to singlekvinder skal date 18 mænd i håbet om at finde deres livs kærlighed.

TV 2 søger lige nu mænd, der har lyst til at date de to bachelorettes.

De har netop løftet sløret for de to kvinder, der står foran deres livs datingeventyr i en ny sæson af ‘Bachelorette’.

De har begge været single i et års tid. Den ene bor i København, den anden i Aalborg, de er begge i fuld gang med at uddanne sig – og så er de klar til at møde drømmemanden i anden sæson af den succesfulde realityserie ‘Bachelorette’, der får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo i 2024.

Mød dem her:

Lissa Paustian

Lissa er 28 år gammel og bor i København med sin lille hund, Max.

Lissa er snart færdiguddannet journalist og er på nuværende tidspunkt journalistpraktikant på Politiken. Hun er ambitiøs og passioneret omkring sit fag og elsker også at være kreativ i sin fritid, hvor hun skriver eller producerer podcasts.

Og så er Lissa glad for at være aktiv og nyder at træne, løbe og gå tur med sin hund.

Hun er meget social og beskriver sig selv som samlingspunktet i sociale grupper og kan godt lide at planlægge sjove arrangementer, invitere på friskbagte boller og være vært for hyggelige middage.

Sofie Martinusen

Sofie på 27 år er opvokset i en kærlig skilsmissefamilie i Odder, og hun beskriver sin barndom som meget tryg og fyldt med sjov.

I dag bor hun i Aalborg, hvor hun studerer international virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet, og hun har høje ambitioner for sin fremtid.

Sofie drømmer om enten at drive sin egen virksomhed eller at arbejde med markedsføring for en international organisation.

Hvis Sofie skal beskrive sig selv, lægger hun vægt på humor og sjov, men hun er også meget loyal og god til at tale om følelser.

Hvis du synes, at enten Lissa eller Sofie er lige præcis din drømmekvinde, så kan du tilmelde dig casting til anden sæson af ‘Bachelorette’ her.

Optagelserne varer i fem uger og finder sted i udlandet i starten af 2024

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien