Kalder alle superhelte: Ny forestilling fra Odense Teater går rent ind

Der er altid en særlig sitren i kroppen, når man sætter sig til en premiere på en TeaterForestilling – specielt, når det er en af dem, som retter sig mod det noget yngre publikum. 

Det kunne også mærkes denne lørdag eftermiddag, hvor forventningerne til Håndbog for Superhelte var til at tage og føle på, mellem de monotomt knitrende popcorn og den slubrende lyd af premieresodavand.

Heldigvis blev de første nervøse krampetag på scenen hurtigt afløst af en forestilling, der viste sig at være både visuelt opfindsom, spændende og velspillet.

Historien om Lisa, der finder en mystisk bog og begynder at træne sig selv til superhelt, fungerer fint i Odense Teaters udgave.

Selvom bogserien typisk anbefales til børn fra 6–10 år, føles teaterudgaven som om, den især rammer de lidt ældre børn. Der er nemlig flere scener der er ganske intense, ikke mindst når den onde Wolfgang dukker op.

Rollen spilles mesterligt af Mikkel Bay Mortensen, som giver skurken både pondus og en snert af uhygge, og det er netop den slags øjeblikke, hvor man som voksen kigger lidt nervøst til de små medpublikummer, og hvor et barn ved siden af måske liiige spænder lidt ekstra i kroppen. 

Til gengæld er der masser af øjeblikke, hvor begejstringen er helt ubetinget, for eksempel når de små marsvin pludselig dukker op som en del af scenografien.

“Det var mega fedt!” lød den spontane kommentar fra Karl på 9 år, der også var svært imponeret over laserstrålerne og de mere actionprægede scener, selv små referencer til verdenspolitikken, blandt andet et nik i retning af Trump, blev faktisk fanget af den unge medanmelder.

Forestillingen arbejder visuelt på en måde, der tydeligt læner sig op ad bogens univers. Den er bygget op næsten som en levende graphic novel.

Det betyder, at scenebillederne fungerer lidt som tegneseriens paneler, hvor billeder og visuelle skift driver historien frem. Illustrationer, scenografi og bevægelser bliver en aktiv del af fortællingen og skaber en spændende blanding mellem traditionelt teater og tegneseriens billedsprog.

Oplevelsen gik rent ind hos de fleste, blandt andet var de tilbud om masker til alle unge teatergængere inden forestillingsstart, lidt i overkanten (læs: barnligt) for mit følgeskab, men da forestillingen var slut, og publikum forlod salen, var de pludselig i høj kurs.

Det er måske det bedste tegn på, at forestillingen formår at fange publikum trygt gennem hele forestillingen.

Styrken ved Håndbog for Superhelte, er at den giver både børn og voksne noget at hægte sig på. For de voksne er der de fine skuespilspræstationer og den kreative sceniske form. For børnene er der marsvin, superkræfter, laserstråler og kampen mellem det gode og det onde.

Da vi gik ud af den mørke sal, og fangede de sidste af lørdagens forårsvibes, var dommen derfor også klar:
Morten giver forestillingen 5 ud af 6 stjerner, mens Karl uden tøven kvitterer med 6 ud af 6