JEPPESEN & De Utrolige
JEPPESEN & De Utrolige tilføjes til koncertprogrammet
Lørdag den 3. september i Den Fynske Landsby bliver et brag af et throwback med GNAGS som aftenens hovednavn og JEPPESEN & De Utrolige som aftenens andet band.
GNAGS
Det er nu, hvis du skal nå at opleve et af Danmarks mest sejlivede og bedste live-bands i fri dressur. Det bliver en kavalkade af den lange karrieres største hits og introduktion af nye numre, der er blevet skabt under nedlukningen.
’De Utrolige’
Jørn ”Ørn” Jeppesen, kaldet ”JEPPESEN” går på scenen med gamle venner fra Kjukken ’De Utrolige’. Efter Kim Larsens død i 2018 vendte JEPPESEN tilbage til sit oprindelige udgangspunkt som musiker, sanger og komponist. Det resulterede i albummet ’Odense Banegård’ der udkom i 2019 og året efter fulgtes op af albummet ’En Helt Almindelig Dag’. På begge albummer er der 12 stærke popsange skrevet fra den voksne mands perspektiv på livet. Politikens højt respekterede kulturjournalist Erik Jensen havde JEPPESENs seneste album på 2020-årslisten over de syv bedste danske albums.
I 2020 indspillede og udgav JEPPESEN duetten ’Tag Med’ med Johan Olsen (Magtens Korridorer m.m.) Igennem 2021 har JEPPESEN udgivet flere singler, bla den semidokumentariske ’Den Nat Da Olof Palme Døde’.
Det bliver én aften med to koncerter, hvor publikum kan synge, danse og skråle igennem.
En vaskeægte ”feel good”-aften.
Læs mere https://liveculture.dk/event/gnags-2/