Bouillon inviterer på gratis vin og fransk løgsuppe

Tag vennerne med til Bouillon til Beaujolais Nouveau d. 20. november!
Den tredje torsdag i november fejrer man i Frankrig altid frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin – en dag, der er for franskmændene, hvad J-dag er for danskere.
Sidste år inviterede Bouillon på Frederiksberg på gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten. Arrangementet var så stor en succes, at det bliver gentaget i år. Det nye er restauranterne i Aarhus og Odense også med – og kastanjerne er skiftet ud med Bouillons populære gratinerede løgsuppe. Den skal være med til at give deltagerne varmen, da vin-eventen er udendørs.
”Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt lide, og det var dejligt at se, hvor godt københavnerne tog imod den. Jeg synes, også traditionen ligger godt i kalenderen – den falder på et lidt tørt sted her i november, som ærligt talt ellers ikke er den mest festlige måned,” siger Torben Klitbo, Bouillon-ejer og initiativtager til eventen.
Han fortæller, at der vil være gang i terrassevarmerne foran restauranterne, men at det alligevel er en god ide at tage vinterstøvlerne på. Igen i år vil arrangementet rent stemningsmæssigt blive rammet ind af sprød, parisisk musettemusik.
Hvor og hvornår?
Torsdag d. 20. november kl. 15-17 på Bouillon i Aarhus, Odense og Frederiksberg. Der skal ikke bestilles plads eller bord. Der er vin og suppe nok til alle.
Hvad?
Fejringen af aftapningen af den nye rødvin på flaske. I 1980’erne kørte Thorkild Thyrring vinen til Gråbrødretorv med politieskorte. Beaujolais-vinen kommer fra området nord for Lyon og syd for Macon. Da den er nytappet, fremstår vinen helt frugtig, let og saftig. På fransk siger man ”glou glou om den – det er en vin, der ryger ned uden de store problemer og intellektuelle snakke. Drikkes let afkølet og i godt selskab. Tag dine venner med!