De Danske Hyrder
DE DANSKE HYRDER KOMMER TIL POSTEN!
Den danske rapgruppe DDH, er kendt for deres melodiske, festglade tracks om fester, fællesskab, ungdommen, venskaber, gode tider og drengerøvslivets generelle udfoldelser. De bliver inspireret af hvad de laver, og hvad de har på hjerte. Derudover har de hele tiden været drevet af at udfordre mange sider af deres liv. Drengene har tidligere udgivet adskillige singler heriblandt de populære, festlige og opløftende ”Billige Bajer”, ”15 år”, ”Med Mine Drenge” og ”Jeg Er Fuld Hele Tiden Og Er Pisse Ligeglad Du” og har mere end 40 millioner streams på Spotify alene.
Bag gruppen De Danske Hyrder, hvis navn er opstået på baggrund af en gammel drukvise, gemmer sig fire friske og passionerede drenge: Martin, Frederik, Adam og Oliver, aka. Marty, Bering, Ado og Oli. De beskriver deres venskab som nært og familiært; musikken underbygger venskabet, men venskabet bliver også underbygget af DDH.